Vor Klodes Dyr 1

378 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 204. Jagtfalke. og lydløs, og den staar, som andre Rovfugle, ofte stille i Luften paa hurtigt bevægede Vinger for at iagttage et Bytte og som Forberedelse til at slaa ned paa det. Om Foraaret kan man se den svæve parvis paa Parringsflugt i store Kredse højere og højere op i Luften, til den kun er at øjne som en mørk Prik. Hvad Musvaagen nærmest lever af, er omtvistet, nogle siger Mus, Frøer og Græs- hopper, andre Agerhøns, Fasankyllinger, Harekillinger, spæde Raalam o. 1. Medens der- for de første vil have den fredet, vil de andre have den udryddet. Det maa indrømmes, at den gør Skade paa Vildtet, saa hvor man lægger Vægt paa Opdrætning af jagtbare Dyr, der kan den ikke taales. Men hver den, der helst vil se sit Lands Dyreverden udfolde sig saa mangesidigt som mulig, vil som vi sige, at det var Synd og Skam, om denne smukke Fugl skulde forsvinde. I Højnorden afløses vor almindelige Musvaage af den laa dden benede Vaage eller Fjældvaagen (Archibiileo lagopus), hvis Løb er befjerede til Tæerne. Den er dog ogsaa nogle Gange fun- den ynglende hos os, medens den i Almindelighed kun forekommer her paa Trækket. Til de egentlige Falke, særlig kendetegnede ved Overnæbbets skarpe Tand, hører Jagtfalken (Falco gyrfalco), en smuk, paa Ryg- gen brungraa, paa Undersiden lyse- re graa, sortplettet Fugl med graa, sortbaandet Hale. En i Grønland forekommende Varietet (F. candi- cans) er hvid med smalle sorte Plet- ter paa Ryg og Vinger. Rimeligvis er det dog kun de ældre grønland- ske Falke, der antager denne Farve. Jagtfalken burde maaske været skil- dret mellem de arktiske Dyr, thi skønt den forekommer langt uden for de arktiske Strøg, synes den dog i disse at opnaa sin højeste Udvikling og Skønhed. Den er circumpolar og yngler foruden i Nordamerika, paa Grønland, Island o. s. v. tillige i Norge, dels langs Vestkysten, dels paa de indre Fjælde ned til Telemarken samt i Sverrig ned til Jæmtland. I Danmark ses den ved Vintertid, i Reglen dog kun unge Eksemplarer af Arten. Jagtfalkens Rede findes paa en stejl Fjældskrænt eller i et Træ. I Højnorden sætter den helst Bo tæt ved et Fuglebjærg, blandt hvis Beboere den da to Gange daglig uden Anstrengelse henter sig et Otter, som den slaar ned paa og griber i Flugten. Ved Vinter- tide bliver den ved at jage Søfugle, hvis der er aabent Vande i Nærheden, eller den søger til det indre af Landet, hvor den ligesom de der bosatte Artsfæller jager Ryper, Urhøns, Ungtjurer, Egern, Lemminger o. 1., som det synes ufølsom for den strenge Vinterkulde, mod hvilken dens tætte, fyldige Fjerklædning yder den et solidt Værn. Dens i Forhold til Størrelsen, den bliver c. 2/3 Mt. lang, betydelige Kraft og dens over-