Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
FALKENE. Fig. 206. Duehøg. dases bort i Toppen af et Træ. Ungerne mader niende kun i Holland og England af enkelte højadelige, der holder Hævd over Slægts- traditionerne. Vandrefalken (F. peregrinus) er betydelig mindre og spin kiere bygget end Jagtfalken, hvis mørkere Former den ligner en Del i Farve. Kun Australien og de antarktiske Egne ligger uden for dens Udbredningskreds, der altsaa omfatter næsten hele Kloden. I Skandi- navien træffes den ynglende hist og her, for Danmarks Vedkommende kun paa Born- holm. Men paa Trækket fra og til Norden, thi ogsaa den er Trækfugl, ses den ikke sjæl- dent her. Den er en udmærket Flyver, dristig i sin Færd som Røver, men forsigtig over for Mennesket. Den jager navnlig Svømmefugle, som den altid gri- ber i Flugten, men tager dog ogsaa Vadere, Duer, Drosler, Stære og andre mindre Fugle. Rede bygger Vandrefalken egentlig ikke, men Æggene lægges paa en Klippeafsats, en Tue i et Kær, en gammel Krage- rede eller endog blot i en Tang hob ved Kysten. Lærke fa Iken (F subbuieo) er, skønt kun paa Størrelse med en Skovdue, en farlig Fjende af alle mindre Fugle. Den yngler i Eu- ropa og Nordasien, hvorfra den om Efteraaret trækker til Indien og Sydeuropa. I Norge træffes den kun søndenfjælds, medens den har ynglet endnu i svensk Lapland. I Danmark er den temmelig almin- delig, og dens Rede findes hyppigt i en høj Gran. Faa Fugle flyver saa glimrende som Lærkefalken, der er i Stand til at tage baade Svaler og Taarnsvaler i Flugten. Sine Jagtudflugter foretager den For- og Eftermiddag, medens Middagstimerne den mest med Insekter. Dværg falk en (F. asalon) er ikke større end en lille Turteldue, hvorfor den ogsaa i Reglen maa nøjes med at gøre Smaafngle til Bytte; Insekter tager den kun i Nødsfald. Den er dog ingenlunde bange for at angribe forholdsvis store Fugle, som Agerhøns, Terner og Brokfugle. Dens Jagt foregaar ikke som andre Falkes, der slaar ned paa Byttet oppe fra Luften eller forfølger det, til det falder i deres Kløer. Dværgfalken stryger som oftest lavt hen over Jorden og griber de Smaafugle, der, forskrækkede over dens Nær- melse, flyver op lige foran den. Dens Udbredelse er omtrent som Lærkefalkens, dens Træk ligesaa. I Skandinaviens Bjærgegne er den yderst almindelig, men i Sydsverrig og