Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
380 DE PALÆARKTISKE DYR. Falkelejer (sammenlign Fiskelejer), Steder, hvor Falkene særlig ynglede, og hvor Fang- sten af dem gav et godt Udbytte. Paa saadanne Steder lod Kongen selv fange, eller han uddelte Retten dertil som en Gunstbevisning til sine Yndlinge, eller de blev endelig bort- forpagtede. Saaledes blev den norske Falkefangst i det 17de og 18de Aarhundrede bort- forpagte! mod en aarlig Afgift af indtil 720 Rigsdaler. Endnu i 1782 og 1783 betaltes der respektive 30 og 50 Rigsdaler for den. Særlig berømte var dog de islandske Falke, der allerede i det 13de Aarhundrede om- tales som overgaaende alle andre. De danske Konger lod gennem Aarhundreder Fangsten af dem drive systematisk, idet der aarlig blev sendt Falkonerer der- op, som dels selv fangede, dels af- købte Islænderne de af dem fan- gede Fugle. Antallet af de med »Falkeskibet« fra Island til Køben- havn udførte Jagtfalke varierede betydeligt, størst synes det at have været i 1764, da det naaede det respektable Tal 210. Kun en Brøk- del af de islandske Falke var hvi- de, og disse antoges at følge med Storisen fra Grønland; Aar 1751 gav 42 hvide, det højeste kendte Tal. Den Pris, der blev betalt Fal- konererne for Fuglene, var for- skellig, den naaede i 1780 til 20 Rigsdaler for en hvid, 16 for en halvhvid og 10 for en graa Falk. Højest skattede var Hunnerne, der hos Falkene som hos andre Rovfugle er betydeligt større og kraftigere end Hannerne. De fleste af de saaledes tilvejebragte islandske Falke blev benyttede til Gaver, der regelmæssigt til- sendtes fremmede Hoffer: Østerrigs, Frankrigs, Englands, Portugals m. flere modtog saa- danne Sendinger, ja endog den marokkanske Kejser fik undertiden Falke til Givende. Til Gengæld fik den danske Falkonermester eller Overjægermester betydelige, aarlige Gaver fra de fremmede Fyrster, af hvis Størrelse man kan slutte sig til, hvor højt Fuglene blev værdsatte. Der nævnes Gaver af Værdi 327 Pund Sterling (1673 Rigsdaler), 100 Species Ducater, zooo Pjastre o. s. v. Op mod det 19de Aarhundredes Begyndelse tabte Smagen for Falkejagten sig efter- haanden, og Sendingerne fra Norden ophørte. Dog afgik en saadan til Ludvig den 16de faa Uger før hans Henrettelse, og til Portugal sendtes endnu Aar 1806 et lille Antal Falke. Først Aar 1810 nedlagdes endelig Falkonergaarden ved København, der 1806 havde modtaget de sidste Falke fra Island. I vor Tid drives Falkejagten for Europas Vedkom-