Vor Klodes Dyr 1

 DE PALÆARKTISKE DYR Fig. 209. Glente. Medens alle Forskere tidligere var enige om, at Uglerne maatte regnes til Rov- fuglene, mener nogle nu, at de i Virkeligheden ikke er synderlig nær i Slægt med disse. Dagrovfuglene antages nu af adskillige at staa Storkene og Hejrerne nærmest, medens Nat- overalt med Ihærdighed. Høgene tager ikke Fugle i Flugten, men slaar ned paa dem, naar de sidder paa Jorden, i Træer eller Buske, paa lage o. s. v. Hvepsevaagen (Fernis apworus) er omtrent paa Størrelse med Duehøgen, men langt mindre kraftigt bygget. Den er en udmærket Flyver, men lever mærkelig nok væsentligt af Insekter og da navnlig af Bier og Humier. Den udspejder især de sidstes Boer, som den river op med Kløer og Næb for at fortære hele deres Indhold af Larver, Pupper og Hon- ning. Ved Siden heraf efterstræber den Firben, Staalorme og mindre Snoge, ligesom og- saa Fugleunger. Store Dyr forgriber den sig der- im°d aldrig paa. K Europa er Hvepsevaagens Sommerhjem, me- "/ clens den tilbringer Vinteren i Afrika helt ned til , Kap o" Madagascar. Aar 1894 blev der i Finland f $ i ro o 1 ; ifølge Stolpe skudt et Eksemplar, i hvis ene ' Vinge der sad et Pileblad fast, som hidrører fra ■ut? V * ilj Fanfolket i det vestlige Centralafrika. Trods sit ' /fW S aar har Vaagen altsaa tilbagelagt den lange Vej , \ ■' FW K mellem de to saa forskellige Jordstrøg. I Sverrig i \ t M yngler Hvepsevaagen meget almindeligt helt op i l \ Lapmarken, medens den i Norge væsentligt er ind- W G \ skrænket til det søndenfjældske. I Danmark er den ■>\; temmelig sjælden. Reden bygges i Træer, og der " Mb berettes af Kolthoff og Jægerskiøld det mær- kelige lille Træk, at Hannen, medens Hunnen ru- ger, næsten hver Dag pynter Boen med friske Birkekviste og andet Grønt. Over vore Skove ser vi ved Foraars- og Som- mertide ofte svæve en ret stor Rovfugl, der er let kendelig paa sin lange, kløftede Hale, som den un- der Flugten spreder og atter folder sammen. Det er G1 enten ('Mihus regalis'), der bebor Europa om Sommeren, men drager bort, i alt Fald fra Norden, om Vinteren. I de sydligere Dele af Sverrig yngler den almindeligt ligesom hos os, men i Norge kun i det sydøstligste Hjørne af Landet. Fugle fra Graa- andens ned til Spurvens Størrelse, smaa Gnavere, Frøer, Øgler og Fisk udgør dens Føde. Den tager aldrig en Fugl i Flugten, men slaar ned efter den paa Jorden, især paa rugende Hunner, som den med sit utrolig skarpe Syn er i Stand til at udspejde højt i Luften trods al Beskyttelseslighed. En sydlig Glenteart, Sortglenten (M. niger), er nogle faa Gange set og skudt i Dan- mark og Sverrig.