UGLERNE.
Fig. 210. Den store Hornugle (Bjærgugle).
385
rovfuglene viser 7 ilknytning til Natravnene. De analoge Bygningstræk, som de to Grup-
per unægtelig frem byder, skulde da skyldes Tilpasning til Røverlivet, der jo er fælles for
dem begge. Flertallet holder dog endnu paa, at Uglerne er virkelige Rovfugle, kun til en
vis Grad omdannede ved og tilpassede til natlig Færden og Liv.
De fleste palæarktiske Uglearter er nær knyttede til Skoven eller i alt Fald til Træer,
andre holder til i Bjærgene, selv om disse er skovløse, medens kun faa er Steppedyr.
Rede bygger de af dem, der skal behandles paa dette Sted, enten i Træerne, dels i Huller
i disse, dels ogsaa i gamle, forladte Krage- eller Skadereder, eller i Klipperevner, Mur-
huller o. 1. Redebygningen gør de ikke meget ud af, men lægger i Almindelighed Æggene
paa det forefundne Un-
derlag. De lever parvis,
og to engang parrede
Ugler holder vistnok
sammenLivet igennem.
Æggene, der er for-
holdsvis smaa, runde og
hvide samt fra 2 til 13
i Tal, lægges tidligt paa
Foraaret og ruges af
Hunnen alene. I Mod-
sætning til de fleste an-
dre Fugle begynder
Uglehunnen at ruge,
straks efter at det første
Æg er lagt,hvilket med-
fører, at man ofte i een
Rede kan finde en halv-
voksen Unge sammen
med mindre udviklede,
lige ned til en nylig ud-
klækket.
Forældrene hjælpes
ad med at slæbe Bytte
sammen til Ungerne,
der giver deres Sult til Kende ved en ejendommelig hvislen de eller hvæsende Lyd. Først
efter temmelig lang Tids Forløb og naar de har naaet en betydelig Størrelse, forlader disse
Reden, for endnu en Tid lang at ledes af de gamle, hvem de ofte kalder paa om Natten
med lydelige Skrig.
De Lyde,Uglerne giver fra sig, er i øvrigt mangeartede: først nogles bekendte, dybe, lang-
trukne Uh-hu, dernæst andres skingre Skrig, som utrættelig gentages Gang paa Gang. Op-
hidsede af Angest eller Vrede hvæser de som Katte, idet de samtidig rejser Fjer og kryber
sammen, og knebrer til en Afveksling højlydt ved rask at slaa Undernæb mod Overnæb.
Alle Arter uden Undtagelse er, hvad Levesæt og Ernæring angaar, ægte Rovfugle,
som aldrig rører Planteføde. Aadsler forsmaar de næsten ubetinget; de lever udelukkende
Vor Klodes Dyr. 47