Vor Klodes Dyr 1

DYRENES FARVER. 31 I ingen Afdeling af Dyreriget er Beskyttelsesfarverne maaske stærkere repræsenterede end hos Insekterne. Enhver vil i sin.Erindring hurtig kunne genkalde sig mange Eksem- pler herpaa (grønne Larver, bark- eller jordfarvede Biller, o. s. v.). At Beskyttelsesligheden kan være saa nøje, at den ikke blot narrer os, men ogsaa kan skuffe en Myresværms mange spejdende Øjne og være en Redning i den mest overhængende Fare, viser en morsom Iagttagelse af den engelske Naturforsker Belt fra hans Ophold i Mellemamerika, hvor han gjorde en Mængde overordentlig interessante biologiske »Studier i Marken«. Belt beskriver en Afdeling Hærmyrers Tog gennem en Skov, hvor de fortærer alle de Insekter, de kan faa fat paa undervejs; og han fortsætter saa: »Jeg blev meget overrasket over en grøn, bladlignende Græshoppes Optræden. Dette Insekt stod ubevægelig midt i en Sværm af Myrer, af hvilke mange løb hen over dets Ben uden at lægge mindste Mærke til, at der var Føde lige for Næsen af dem! Saa instinktmæssig vidste Insektet, at dets Redning afhang af dets Ubevægelighed, at det lod sig løfte op og igen sætte ned mellem Myrerne uden at gøre det ringeste Forsøg paa at flygte.« Fig. 18. Lavlignende Biller (Lithinus nigrocristatus) sete tra oven og fra Siden. Nogle af de mest slaaende Beviser paa minutiøs Tilpasning til bestemte Omgivelser — og Beviser, som Læseren selv vil kunne gaa efter og supplere — finder vi hos Maaler- sommerfuglenes Larver, der er brunlige eller rødlige og ligner Kvistene af de Træer, hvis Blade de lever af. Medens de ikke æder, stritter de stift ud fra Grenen og klamrer sig kun fast med det bageste Par S uge vorter. I denne Stilling forbliver de ubevægelige i Timevis, og Ligheden med en Kvist er da yderst skuffende. Saaledes fortæller en Ento- molog, der i tredive Aar havde samlet Insekter, hvorledes han engang lod sig saa grun- digt narre af en saadan Maalerlarve, at han hentede sin Havesaks for at klippe et Side- skud af et Blommetræ i den Tro, at han havde overset det ved Beskæringen. Kvisten viste sig da at være en to Tommer lang Maalerlarve! Han førte sin Familie hen til Træet og angav endogsaa Dyrets Plads inden for en Kreds med fire Tommers Tværmaal; men ingen kunde opdage nogen Sommerfuglelarve! Ofte er Overfladen af Larvernes Krop- ringe ru og flosset, mindende om smaa Knuder og Ujævnheder paa Bark, og da Larven tilmed som Regel kun æder om Natten og om Dagen sidder ubevægelig, strittende ud i Luften, bliver den endnu vanskeligere at opdage. I Virkeligheden er Maalerlarver, takket være deres ypperlige Beskyttelseslighed, sær-