Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
32 VOR KLODES DYR. deles almindelige Dyr; men — af nævnte Grund — lægger vi sjældent Mærke til dem, og det gør sikkert heller ikke Fuglene, omend deres Syn er skarpere end vort. I mindst lige saa høj Grad som hos Larverne er minutiøs Beskyttelseslighed udviklet hos de fuldvoksne Sommerfugle. Om en i Afrika almindelig udbredt Art (Aterica melea- gris) fortælles det, at dens Vinger paa Undersiden — der i Hvilestilling holdes opefter og altsaa er synlig — varierer i Farve og Tegning efter Jordbunden paa de forskellige Lo- kaliteter. Saaledes har de Arter, der lever i Senegambien, hvor Jorden" bestaar af rødligt Sand eller jærnholdigt Ler, en tilsvarende mør- kebrun Farve paa Un- dersiden af Vingerne, medens de, der lever i Kamerun, hvor Jorden mest bestaar af lyse- brunt Ler iblandet med smaa Kvartskorn, har lysebrune Vinger med mange smaa hvide Plet- ter; og saaledes varierer Farven fremdeles i de forskellige Egne, sva- rende til Jordbundens Farvevekslen. Hos mange Som- merfugle ligner Vinger- nesUnderside et vissent Blad; men hos ingen er dog denne Lighed større end hos Sommer- fugleslægten Kallima (se den kolorerede Tavle), en i Indien og paa de ostindiske Øer meget almindelig Slægt, hvis Arter er særdeles talrigt Fig. 19. Bladlignende Sommerfugle i forskellig Tilpasningsgrad. udbredte. Dette er intet Under; thi vanskeligt kan man tænke sig et Dyr bedre skjult for sine Fjender netop i de Øjeblikke, da det er mest udsat, nemlig medens det hviler. Den berømte engelske Biolog Wallace lagde under sit mangeaarige Ophold i det malayiske Arkipel nøje Mærke til disse interessante Insekter og fortæller derom: »Det er temmelig store og iøjnefaldende Sommerfugle, orange og blaalige paa Oversiden. Deres Flugt er hurtig. Helst opholder de sig i tørre Kratskove, og de har den Vane altid at sætte sig, hvor der er noget dødt, vissent Løv. Vingernes Form og Farve samt Insektets Stilling er da en saadan, at det danner en absolut nøjagtig Kopi af et dødt Blad. Denne Virkning op- naas ved, at Sommerfuglen altid anbringer sig saaledes, at Bagvingernes korte, halelignende