Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE PALÆARKTISKE DYR.
Fig. 237. Larvegange i Ælmebark af Scolytes Geoffroyi.
(Efter Boas.)
froyi (Fig. 237); den korte, dybe, paa langs
løbende Midtergang er dannet af Hunnen,
som derefter har fordelt sine Æg regelmæs-
sigt rundt om i dens Vægge. De udstrålen-
de Larvegange er bleven udvidede, alt som
deres smaa Beboere voksede til. Ingenlunde
alle Barkbillers Larver arbejder saa regel-
mæssigt som denne Arts, skønt dette maa
være en stor hordel for dem. Mange danner ganske uregelmæssige Gange, som griber
forstyrrende ind i hinanden, hvilket ofte maa føre til talrige Larvers Undergang. Mærke-
ligt ei det, at selve Gangsystemerne Laa sjældent løber sammen. Billerne anbringer som
oftest deres Ægkamre i passende Afstand fra hverandre.
424
anbringes i et Hul indboret i Træbark i Reglen af Hunnen, i visse Tilfælde dog ogsaa af
begge Køn i Forening. For nogle Arters Vedkommende borer Hannen sig ind i Barken
og udgnaver et Parringskammer, efterfulgt af flere Hunner, med hvilke han efterhaanden
parrer sig. De befrugtede Hunner lægger Æg langs Kammerets eller den af dem borede
Gangs Vægge, og Larverne gnaver sig ud til Siderne i Barken, eller oftere paa Grænsen
mellem denne og Veddet, hvorved de danner de bekendte, ofte saa regelmæssige og
smukke Figurer. I den udvidede Ende af Larvegangen gaar Forpupningen for sig, og ud
herfra baner den udviklede Bille sig Vej gennem Barken til Frihed, Lys og Luft.
Hver Art holder sig i Reglen til een Træsort, eller i alt Fald til nogle faa nær beslæg-
tede, og da de kun ganske undtagelsesvis,
efter Boas aldrig, angriber sunde og livs-
kraftige Stammer, er den Skade, de gør,
ikke betydelig. Barkbillerne yngler stærkt,
og 2 eller mulig 3 Generationer udvikles
ofte i een Sommer, saa det er intet Under,
at udstrakte Bevoksninger af sygelige Naale-
træer kan blive »inficerede« af dem i Løbet
af kort Tid. Mest Skade synes de at gøre
som fuldt udviklede Insekter ved deres Gnav
paa og Boren i unge Skud, der ofte ødelæg-
ges i Massevis.
Et af de smukkeste Eksempler paa regel-
mæssige Larvegange frem byder Ælmens
Hvor som helst Solen skinner og Blomsterne dufter, i Skov og paa Mark, i Have og
Hede, møder Blikket Insekter af de aarevingedes (Hymenopterd) Orden. Denne om-
fatter Bier, Hvepse og Myrer, alle, paa visse vingeløse Former nær, udstyrede med 4 klare
Vinger, hvis støttende Ribber forgrener sig som Blodaarerne under vor Hud. Desuden
har de en Bidemund, for nogles Vedkommende i Forbindelse med et af forskellige Mund-
dele dannet Sugeapparat, og gennemgaar en fuldstændig Forvandling.
Naar man i Almindelighed taler om Bier, tænker man nærmest paa de samfund-