Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 237. Larvegange i Ælmebark af Scolytes Geoffroyi. (Efter Boas.) froyi (Fig. 237); den korte, dybe, paa langs løbende Midtergang er dannet af Hunnen, som derefter har fordelt sine Æg regelmæs- sigt rundt om i dens Vægge. De udstrålen- de Larvegange er bleven udvidede, alt som deres smaa Beboere voksede til. Ingenlunde alle Barkbillers Larver arbejder saa regel- mæssigt som denne Arts, skønt dette maa være en stor hordel for dem. Mange danner ganske uregelmæssige Gange, som griber forstyrrende ind i hinanden, hvilket ofte maa føre til talrige Larvers Undergang. Mærke- ligt ei det, at selve Gangsystemerne Laa sjældent løber sammen. Billerne anbringer som oftest deres Ægkamre i passende Afstand fra hverandre. 424 anbringes i et Hul indboret i Træbark i Reglen af Hunnen, i visse Tilfælde dog ogsaa af begge Køn i Forening. For nogle Arters Vedkommende borer Hannen sig ind i Barken og udgnaver et Parringskammer, efterfulgt af flere Hunner, med hvilke han efterhaanden parrer sig. De befrugtede Hunner lægger Æg langs Kammerets eller den af dem borede Gangs Vægge, og Larverne gnaver sig ud til Siderne i Barken, eller oftere paa Grænsen mellem denne og Veddet, hvorved de danner de bekendte, ofte saa regelmæssige og smukke Figurer. I den udvidede Ende af Larvegangen gaar Forpupningen for sig, og ud herfra baner den udviklede Bille sig Vej gennem Barken til Frihed, Lys og Luft. Hver Art holder sig i Reglen til een Træsort, eller i alt Fald til nogle faa nær beslæg- tede, og da de kun ganske undtagelsesvis, efter Boas aldrig, angriber sunde og livs- kraftige Stammer, er den Skade, de gør, ikke betydelig. Barkbillerne yngler stærkt, og 2 eller mulig 3 Generationer udvikles ofte i een Sommer, saa det er intet Under, at udstrakte Bevoksninger af sygelige Naale- træer kan blive »inficerede« af dem i Løbet af kort Tid. Mest Skade synes de at gøre som fuldt udviklede Insekter ved deres Gnav paa og Boren i unge Skud, der ofte ødelæg- ges i Massevis. Et af de smukkeste Eksempler paa regel- mæssige Larvegange frem byder Ælmens Hvor som helst Solen skinner og Blomsterne dufter, i Skov og paa Mark, i Have og Hede, møder Blikket Insekter af de aarevingedes (Hymenopterd) Orden. Denne om- fatter Bier, Hvepse og Myrer, alle, paa visse vingeløse Former nær, udstyrede med 4 klare Vinger, hvis støttende Ribber forgrener sig som Blodaarerne under vor Hud. Desuden har de en Bidemund, for nogles Vedkommende i Forbindelse med et af forskellige Mund- dele dannet Sugeapparat, og gennemgaar en fuldstændig Forvandling. Naar man i Almindelighed taler om Bier, tænker man nærmest paa de samfund-