Vor Klodes Dyr 1

GRAVEHVEPSENE. 44 l Gennem dens mikroskopisk fine Kanal er saa et Æg gledet ned, trukket ud til en lang, tynd Traad, og er bleven aflagt i Larven, hvor det atter har antaget Ægform. Endnu et er mærkeligt: en sund Sirex-Larve forpupper sig dybt inde i Træet, men har den en Rhissa-Larve i sig, borer den sig ud og dør, siddende i en aaben Gang eller kun ved en ganske tynd Trævæg skilt fra Lyset og Luften. Dette er heldigt for Rhissa’en, thi den har som fuldt udviklet Hveps kun svage, til Opsugning af Blomstersaft bestemte Munddele, som umulig kunde bane den Vej ud gennem blot et tyndt Trælag. Det er ved Iagttagelser paavist, at Rhissa’ens Brod under sin Fremtrængen i Veddet bevæger sig i Bugtninger og opsøger Mellemrummene mellem Celler og Fibre, men hvilken Kraft, der driver den frem, hvorledes den styres mod sit usynlige Maal, hvorledes Ægget kan passere den, hvorledes den kan trækkes uskadt tilbage o. s. v., er lige saa mange Gaader, saa lidt løste, som det Spørgsmaal er besvaret, hvorledes Hvepsen sporer Larven dybt inde i Træet. Mindre gaadefuld er Ephialtes-Arternes Æglægning. De har en lang, bagtil tykkest og her skraat afskaaren Bagkrop, og er ofte store; E. imperator £ Eks. er indtil 3,5 Ctm. lang med Læggebrod af samme Længde. Den fører i Reglen denne ned gennem et Bore- hul, medens Skedens to Halvdele holdes lodret i Vejret eller ud til Siderne, til den har truffet den søgte Larve, i hvilken Ægget saa aflægges. Dog kan den vistnok ogsaa bore sin Brod ind i mere blødveddede Træer. Som vi allerede engang har gjort opmærksom paa, gives der Snyltehvepse, som lægger Æg i, og hvis Larver lever i andre Snyltehvepses Afkom, ja i dem snylter endog en tredie Arts Yngel. Dette kinesiske Æ.ske-Systeni forudsætter Evner hos Fig. 248. Æglæggende Ephialtes. disse Smaadyr, der er ganske ubegribelige for os. Vi maa foreløbig nøjes med at konstatere Kendsgerninger og overlade det til kommende Tider at forklare dem. Ikke mindre mærkelige end Snyltehvepsene er Grave hvepsene (Pompilidæ), der har stilket Bagkrop og Giftbrod. Deres Larver lever af at udsuge levende eller dødt Bytte, som deres Mødre, der selv suger Blomsterhonning og andre søde Plantesafter, forsyner dem med. Nogle til Agenia-Slægten hørende Arter fæster saaledes et Æg paa en større Edder- kop, af hvilket der fremkommer en Larve, som udvendig fra udsuger sin Vært og til Slut opæder ham, saa kun de mest kitinholdige Dele bliver tilbage. Denne Hveps graver alt- saa ikke, men gaar frem som nogle af Snyltehvepsene, skønt den systematisk taget er en Gravehveps. Den bruger ikke sin Brod mod det Dyr, den har udset til Offer for sin Larve, saaledes som Tip ha-Arterne, af hvilke kun en enkelt forekommer hos os. De graver sig ned i Jorden til dtr levende Larver af større Biller (Scarabaer), som de laminer med Stik af deres Brod, og paa hvilke de anbringer et Æg. Anderledes bærer B e m b ex - Hvepsene sig ad. Paa sandede, solbeskinnede Pletter i Skove, Heder og Klitter vil man undertiden kunne faa saadan en Bembex at se i Arbejde. Den er temmelig stor, P/2 til 2 Ctm. lang, gulbroget og forsynet med en snabellignende Forlængelse af Overlæben. Højlydt summende flyver den kredsende om nogle Smaa- Vor Klodes Dyr. 54