Vor Klodes Dyr 1

440 DE PALÆARKTISKE DYR. tærer først dens hedt og skaaner de ædlere Dele, saa længe der er noget af dette tilbage. Men af Sommerfuglepuppen kommer der aldrig andet ud end et større eller mindre An- tal Smaahvepse. Til de større Snyltehvepse hører de ofte farvebrogede Ichneumon- Arter. Deres Hunners Læggebrod er lidet eller slet ikke synlig, deres Følehorn lange, kam- formede og knudede, deres Bagkrop langstilket, lang og trind. Som den korte Brod siger os, søger de Larver, der lever frit paa Træer eller Urter, navnlig Sommerfuglelarver, som hver belægges med eet Æg. De smaa M i c r o g a s t e r- og Pteromalus- Arter lægger derimod flere Æg i hver Larve, og da mange af dem kun bruger 4 Uger til deres Udvikling, er der Tid til adskillige Gene- rationer i hver Sommer. Ophidierne lægger Æg i Bladlus, og næsten mikroskopiske er de Hvepse, hvis Larver snylter i Insektæg. Tel eas hedder f. Eks. en Slægt, hvis Medlemmer navn- lig hjemsøger Ringspinderens Æg, der ofte ses paa Frugttræer, sirligt ordnede i et Bælte om- kring tynde Grene. De er meget haardskallede, men den lille Snyltehveps faar dog Hul paa dem med Brodden, og af et enkelt Æg har man klækket indtil 13 saadanne Hvepse. De interessanteste af alle Snyltehvepse er dog de, der opsøger Insektlarver inde i Træer- nes Ved for at anbringe deres Æg i dem. Hos os er f. Eks. en Art ved Navn Rhissa persecutoria ikke sjælden; den bliver indtil }1/2 Ctm. lang og har en Læggebrod paa 6 Ctm., med hvilken den indbringer sine Æg i Kæmpetræhvepsens Larver. Geskæftigt vimser den om paa Fyrre- stammerne og undersøger dem omhyggeligt med sine lange, bevægelige Følere, der snart Fig. 247. Rhissa persecutoria. (Efter Boas.) hidsigt vibrerende rejses halvbøjede i Vejret, snart holdes lige fremstrakte og snart igen bøjede ned mod Træets Bark, naar Hvepsen har faaet Færten af en i dets Indre siddende Sirex-Larve. Nu retter den sig op paa sine lange Ben og bøjer Bagkroppen opad, idet den hæver Spidsen et godt Stykke fra Underlaget. Derpaa skiller den hidtil bagudrettede Brod- børste sig i tre Dele, idet Skedens to Hælvter viger til Side og blotter selve Brodden. Denne bøjes ned og stemmer mod Barken, for langsomt men sikkert at blive boret ind i Træet maaske i hele sin Længde. Naar dette er gjort, holder Dyret sig roligt et Øjeblik, hvorpaa det trækker Brodden ud, indskøder den og forlader Stedet. Der er da sket det for os ganske ubegribelige, at den fine og skrøbelige Brod har gen- nemboret flere Ctm. fast Træmasse, thi den sænkes ikke ned gennem nogen Revne eller noget Borehul, og har opsøgt den store, fede Sirex-Larve, hvis Hud den har perforeret.