Vor Klodes Dyr 1

GALHVEPSENE. 439 Hos visseGalhvepse forekommer virkeligParthenogenesis(Jomfrufødsel),idet man af dem hidtil kun har fundet Hunner, der uden Befrugtning sætter andre Hunner i Verden. For andre Arters Vedkommende veksler Generationer af Hunner med saadanne af begge Køn. Hos andre ^årevingede synes der af ubefrugtede Æg stedse kun at fremkomme Hanner, og det turde være højst usandsynligt, at der virkelig gives Galhvepse, som altid er eenkønnede. Man maa vente, at Hanner vil blive fundne i alt Fald i nogle af Genera- tionerne, men disse kan være saa forskellige i Udseende, at de antages for at tilhøre sær- skilte Arter, ligesom de af dem frembragte Galler ofte afviger saa stærkt fra hverandre i Udseende, at man ikke skulde tro, de skyldtes samme Hvepseart. Paa Egebladenes Underside ser man saaledes ofte nogle kuglerunde, indtil kirsebær- store, ikke sjældent smukt røde Galler, frembragte af en af Egens mange Galhvepsearter (Cynips sci ilel laris). Denne antoges længe kun at omfatte Hunner, indtil man omsider fandt, at en Form, af hvilken 1112111 kendte baade Hanner og Hunner (C. Taschenbergii), og som frembringer smaa, ovale, violette Galler paa Egestammer, er den tilhørende, kønnede Generation og ikke nogen selv- stændig Art. Som bekendt indeholder Egens Galler megen Garvesyre; de, der bruges i Industrien, bl. a. til Blækfabrikation, stam- mer fra Balkanhalvøen og Lilleasien og skyl- des Arten C. tinetoria. De hos os forekom- mende er for lidet garvesyreholdige til prak- tisk Brug. Paa Rosenbuske ses ofte nogle ret store, med flosset »Mos« bedækkede Ud- vækster,som skyldes Rosen- Galhvepsen (Rhodites rosa); men foruden dennes Larver indeholder de gerne en Del Snyltere, som dels har levet af selve Gallen, dels ogsaa af de forskellige i den gemte Larver. Der findes næppe Fig. 246. Egens Galhveps. den uden for Vandet levende Larve, der ikke har en Fjende blandt Snyltehvepsene (Entomophaga). Disse har stilket Bagkrop, og Hunnerne er forsynede med en Læggebrod, hvis Længde er meget forskellig. Den er fasthæftet til Bagkroppen tæt ved dennes Spids og bæres i Reglen synlig, omsluttet af en Skede. Æggene lægges som oftest i en Larve, sjældnere i en Puppe; meget smaa Arter anbringer dem dog ogsaa i Insektæg. Exenterus marginatorius hedder en Snyltehveps, c. 1 Ctm. lang, sort- og gulbroget, uden synlig Brod, som ses massevis i Fyrreskove, der er hjemsøgte af Lophyrus pini og dens Larver. Har den udspejdet en af disse sidste, kaster den sig over den og fæster et Æg udvendigt paa den ved Hjælp af en Krog i dets ene Ende. Af dette ud- vikler sig en Larve, der udsuger Lophyrus-Puppen, idet den udklækkes omtrent samtidig med, at dens Vært forpupper sig. Den overvintrer derpaa i Puppens tømte Hylster. Medens denne Larve udsuger sit Offer udvendig fra, bærer Pa n i scu s-Larverne sig anderledes ad. De kommer frem af Æg lagte udvendigt paa Sommerfuglelarver, men bo- rer sig ind i disse, undertiden indtil et Par Hundrede i samme Larve. Desuagtet bliver denne dog ved at leve, ja undertiden naar den endog at forpuppe sig, thi Snylterne for-