Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GALHVEPSENE.
439
Hos visseGalhvepse forekommer virkeligParthenogenesis(Jomfrufødsel),idet man
af dem hidtil kun har fundet Hunner, der uden Befrugtning sætter andre Hunner i Verden.
For andre Arters Vedkommende veksler Generationer af Hunner med saadanne af begge
Køn. Hos andre ^årevingede synes der af ubefrugtede Æg stedse kun at fremkomme
Hanner, og det turde være højst usandsynligt, at der virkelig gives Galhvepse, som altid
er eenkønnede. Man maa vente, at Hanner vil blive fundne i alt Fald i nogle af Genera-
tionerne, men disse kan være saa forskellige i Udseende, at de antages for at tilhøre sær-
skilte Arter, ligesom de af dem frembragte Galler ofte afviger saa stærkt fra hverandre i
Udseende, at man ikke skulde tro, de skyldtes samme Hvepseart.
Paa Egebladenes Underside ser man saaledes ofte nogle kuglerunde, indtil kirsebær-
store, ikke sjældent smukt røde Galler, frembragte af en af Egens mange Galhvepsearter
(Cynips sci ilel laris). Denne antoges længe kun at omfatte Hunner, indtil man omsider
fandt, at en Form, af hvilken 1112111 kendte baade Hanner og Hunner (C. Taschenbergii),
og som frembringer smaa, ovale, violette
Galler paa Egestammer, er den tilhørende,
kønnede Generation og ikke nogen selv-
stændig Art. Som bekendt indeholder Egens
Galler megen Garvesyre; de, der bruges i
Industrien, bl. a. til Blækfabrikation, stam-
mer fra Balkanhalvøen og Lilleasien og skyl-
des Arten C. tinetoria. De hos os forekom-
mende er for lidet garvesyreholdige til prak-
tisk Brug. Paa Rosenbuske ses ofte nogle
ret store, med flosset »Mos« bedækkede Ud-
vækster,som skyldes Rosen- Galhvepsen
(Rhodites rosa); men foruden dennes Larver
indeholder de gerne en Del Snyltere, som
dels har levet af selve Gallen, dels ogsaa af
de forskellige i den gemte Larver.
Der findes næppe
Fig. 246. Egens Galhveps.
den uden for Vandet levende Larve, der ikke har en Fjende blandt
Snyltehvepsene (Entomophaga). Disse har stilket Bagkrop, og Hunnerne er forsynede
med en Læggebrod, hvis Længde er meget forskellig. Den er fasthæftet til Bagkroppen
tæt ved dennes Spids og bæres i Reglen synlig, omsluttet af en Skede. Æggene lægges
som oftest i en Larve, sjældnere i en Puppe; meget smaa Arter anbringer dem dog
ogsaa i Insektæg. Exenterus marginatorius hedder en Snyltehveps, c. 1 Ctm. lang, sort-
og gulbroget, uden synlig Brod, som ses massevis i Fyrreskove, der er hjemsøgte af
Lophyrus pini og dens Larver. Har den udspejdet en af disse sidste, kaster den sig over den
og fæster et Æg udvendigt paa den ved Hjælp af en Krog i dets ene Ende. Af dette ud-
vikler sig en Larve, der udsuger Lophyrus-Puppen, idet den udklækkes omtrent samtidig
med, at dens Vært forpupper sig. Den overvintrer derpaa i Puppens tømte Hylster.
Medens denne Larve udsuger sit Offer udvendig fra, bærer Pa n i scu s-Larverne sig
anderledes ad. De kommer frem af Æg lagte udvendigt paa Sommerfuglelarver, men bo-
rer sig ind i disse, undertiden indtil et Par Hundrede i samme Larve. Desuagtet bliver
denne dog ved at leve, ja undertiden naar den endog at forpuppe sig, thi Snylterne for-