Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
438
DE PALÆARKTISKE DYR.
spidsen trukket ud i en 1 orn. Træhvepsene lægger Æg i Træ, ind i hvilket Læggebrodden
bores. Larverne er blinde, cylindriske, gullige, uden Gangvorter og med rudimentære
Ben; de minerer Gange i I raser ved at æde sig frem og lade Vedmassen passere deres
Tarmkanal. De forpupper sig i Gangene, saa Hvepsene maa bane sig Vej ud gennem Ved
og Bark. Det hænder, at Træhvepse pludselig bryder ud af Tømmeret i Huse eller af
Møbler, til stor Forbavselse for Ejerne, der ikke kan begribe, hvor de kommer fra. De er
som Larver eller Pupper bleven indførte fra Skoven med Tømmeret, og da deres Udvik-
ling til Dels tager flere Aar, kan det vare længe, inden de fuldt udviklede Insekter kom-
mer frem. Selv gennem 3 — 4 Ctm. tykke Blyplader har man set Træhvepse bore Ud-
gangshuller.
Vor største Art er Kæmpetræhvepsen (Sirex gigas), hvis Hun, Læggebrodden ibe-
regnet, bliver indtil 4^2 Ctm. lang. Den er som saa mange Hvepse gul- og sortbroget og
dens Larver lever i Fyrretræer. E11 lille, c. 8 Mm. lang Træhveps, Halm hvepsen (Cephus
Fig. 245. Kæmpetræhvepsen (Hun og Han).
py gnuens) kan gøre stor Skade paa Rugen, i hvis Straa Larverne lever. Planterne gaar ikke
ud, men Aksene bliver golde.
Paa Blade, Knopper, unge Skud og andre Plantedele ses ofte forskelligt formede og
farvede Udvækster, de saakaldte Galler. Gennemskærer man en saadan, vil man finde
et eller flere Hulrum, i hvilke man, hvis man kommer i den rette Tid, træffer en lille, lys,
maddikelignende Larve. Disse Galler opstaar ved forskellige Smaadyrs, og da navnlig ved
Gal hvepsen es (Cynipedæ) Æglægning og Larveudvikling. Galhvepsene er smaa, mørkt-
farvede Hvepse med stilket, i Reglen temmelig kort og sammentrykt Bagkrop. Hunnerne
har en meget lang Læggebrod, bestaaende af 3 i hinanden falsede, flade Naale og i Al-
mindelighed ikke synlig udvendigt, da den ligger spiralformet oprullet i Bagkroppen. Ved
dens Hjælp bringer hun Æg efter Æg ind i unge, livskraftige Plantedele, hvis Væv irriteres
saaledes ved en af Larven afsondret Vædske, at de sygelige Dannelser, Gallerne, vokser
ud. Larverne lever af Cellerne i Væggene omkring deres Hule. Om Efteraaret falder Gal-
lerne til Jorden, og Insekterne overvintrer i dem som Larve, Puppe eller Hveps, for saa
vidt de ikke smutter ud samme Sommer, medens Gallen endnu sidder paa Træet; dette
røbes ved det lille Hul, gennem hvilket de brød ud.