Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
438 DE PALÆARKTISKE DYR. spidsen trukket ud i en 1 orn. Træhvepsene lægger Æg i Træ, ind i hvilket Læggebrodden bores. Larverne er blinde, cylindriske, gullige, uden Gangvorter og med rudimentære Ben; de minerer Gange i I raser ved at æde sig frem og lade Vedmassen passere deres Tarmkanal. De forpupper sig i Gangene, saa Hvepsene maa bane sig Vej ud gennem Ved og Bark. Det hænder, at Træhvepse pludselig bryder ud af Tømmeret i Huse eller af Møbler, til stor Forbavselse for Ejerne, der ikke kan begribe, hvor de kommer fra. De er som Larver eller Pupper bleven indførte fra Skoven med Tømmeret, og da deres Udvik- ling til Dels tager flere Aar, kan det vare længe, inden de fuldt udviklede Insekter kom- mer frem. Selv gennem 3 — 4 Ctm. tykke Blyplader har man set Træhvepse bore Ud- gangshuller. Vor største Art er Kæmpetræhvepsen (Sirex gigas), hvis Hun, Læggebrodden ibe- regnet, bliver indtil 4^2 Ctm. lang. Den er som saa mange Hvepse gul- og sortbroget og dens Larver lever i Fyrretræer. E11 lille, c. 8 Mm. lang Træhveps, Halm hvepsen (Cephus Fig. 245. Kæmpetræhvepsen (Hun og Han). py gnuens) kan gøre stor Skade paa Rugen, i hvis Straa Larverne lever. Planterne gaar ikke ud, men Aksene bliver golde. Paa Blade, Knopper, unge Skud og andre Plantedele ses ofte forskelligt formede og farvede Udvækster, de saakaldte Galler. Gennemskærer man en saadan, vil man finde et eller flere Hulrum, i hvilke man, hvis man kommer i den rette Tid, træffer en lille, lys, maddikelignende Larve. Disse Galler opstaar ved forskellige Smaadyrs, og da navnlig ved Gal hvepsen es (Cynipedæ) Æglægning og Larveudvikling. Galhvepsene er smaa, mørkt- farvede Hvepse med stilket, i Reglen temmelig kort og sammentrykt Bagkrop. Hunnerne har en meget lang Læggebrod, bestaaende af 3 i hinanden falsede, flade Naale og i Al- mindelighed ikke synlig udvendigt, da den ligger spiralformet oprullet i Bagkroppen. Ved dens Hjælp bringer hun Æg efter Æg ind i unge, livskraftige Plantedele, hvis Væv irriteres saaledes ved en af Larven afsondret Vædske, at de sygelige Dannelser, Gallerne, vokser ud. Larverne lever af Cellerne i Væggene omkring deres Hule. Om Efteraaret falder Gal- lerne til Jorden, og Insekterne overvintrer i dem som Larve, Puppe eller Hveps, for saa vidt de ikke smutter ud samme Sommer, medens Gallen endnu sidder paa Træet; dette røbes ved det lille Hul, gennem hvilket de brød ud.