Vor Klodes Dyr 1

446 DE PALÆARKTISKE DYR. at sige indmuret mellem disse, dels slides den under Arbejdet og senere bort mod Om- givelserne. Mellem Kalotten og den øvrige Del af Kapselen bliver der altid en svagere Linie, som er af Betydning, naar det fuldt udviklede Insekt skal bryde sig Vej ud gennem Puppehylsteret, der sprænges fra hinanden netop her. Men i øvrigt er dette forbavsende solidt, saa det f. Eks. ikke let trykkes i Stykker mellem Fingrene; det yder altsaa Puppen et særdeles godt Værn, især da det tillige er aldeles vandtæt, saa man kan lade det ligge ugevis i Vand, uden at det bliver fugtigt paa Indsiden. Pac hytes - Larven danner sig et ganske lignende Hylster ved Hjælp af en helt anden Arbejdsmetode. Den spinder til at begynde med et smalt, ringformet Silkevæv ophængt i og afstivet med talrige Traade, der er fæstede til Cellens Vægge. Derpaa samler den en Hob Sandskorn i et Væv ved Siden af Ringen og fæster dem til dennes Overkant ved at lime dem sammen med denne og indbyrdes ved Hjælp af Silkestof. Oven paa dette første, ringformede Murværk lægger den en ny Ring af Sand, og saaledes bliver den ved, til Hylsterets øverste Halvdel er færdig og lukket, idet Ringene lidt efter lidt gøres snævrere. Den bygger altsaa en Hvælving af Sandskorn uden at have nogen udvendig Silkekapsel at støtte den til. Derpaa vender den sig og murer nu Hylsterets nederste Halvdel paa samme Vis, Ring efter Ring udgaaende fra det først vævede Silkebælte. En tredie Hvepseslægts Larver danner lignende Kokoner, men disse har altid en vorte- lignende Udbugtning paa den ene Side, som bryder deres regelmæssige Form og først förstaas, naar man har set, hvorledes Dyret arbejder. Det begynder ganske som Bembex- larven, kun har Silkeposen et Sted paa Siden en snæver Aabning, gennem hvilken Lar- ven, naar den næsten er færdig med at udmure hele Hylsterets Indre, rækker sig ud efter det sidste Sand, den skal brage. Derefter lukker den Lugen, som den kun har brugt denne ene Gang, men som desuagtet har været dannet lige fra første Færd as med et Stykke Murværk, der mures op af Ring paa Ring og derfor bliver til en udhulende Hvælving. Man kan ikke andet end beundre disse Smaadyr, der arbejder hver efter sin Plan og hver paa sin Vis for at naa et og samme Maal: at danne en solid og modstandsdygtig Kapsel, i hvilken de, sikrede mod Fjenders Angreb udefra, mod Fugtighed, mod at knuses f. Eks. ved Dyrs eller Menneskers Trin paa den bløde Sandjord o. s. v., kan gennemgaa deres Forvandling og henleve deres Puppedage. Ingen Insekter er mere beundrede og oftere besungne end Sommerfuglene (Lepido- pte.ro) og blandt dem særlig Dagsværmerne (Rhapalocera), disse ofte saa skønt formede og prægtigt farvede Sommerens og Solskinnets yndefulde Børn. De er i Sammenligning med de fleste andre Sommerfugle let og sirligt byggede, med et fint, langstrakt Legeme, kølledannede Følehorn og store, brede, under Hvilen i lodret Stilling sammenfoldede Vinger. Larverne er forsynede, foruden med de almindelige 3 Par Ben, med Gangvorter paa Bagkropringene. Nogle af dem er beklædte med lange, silkebløde Haar, andre er nøgne, i begge Tilfælde er Farverne ofte iøjnefaldende og prangende. Pupperne er let kendelige ved deres kantede Form og ikke indspundne i nogen Kokon, men mere eller mindre frit ophængte ved en enkelt, midt om Livet gaaende Silketraad. Allerede tidlig paa Foraaret begynder overvintrede Eksemplarer af visse Dagsværmere at vise sig, men de fleste kommer dog først frem noget senere, idet de overvintret som Larver, Pupper eller Æg. Som Navnet siger, er de Dagdyr, kun livlige i Lys, Varme