Vor Klodes Dyr 1

GRAVEHVEPSENE. 445 Dyr paa deres forskellige Udviklingstrin beherskes af vidt forskellige Instinkter, dér driver dem til at foretage Rækker af meget sammensatte Handlinger paa bestemte Tidspunkter, og det er ret forvirrende at tænke over, hvorfra disse saa divergerende Instinkter stam- mer, hvor de har deres Sæde, hvorledes det kan gaa til, at de nedarves til Efterkommerne gennem den minimale MængdeStof, som Cellekærnen i et Insektæg og en mandlig Sperma- tozo indeholder, hvad der bevirker, at de giver sig Udslag netop i rette Tid o. s. v. o. s. v. Man forstaar intet af alt dette, men maa sande Hamiets Ord: There are more things, Horatio, o. s. v. Gravehvepsenes Larver danner sig vistnok alle et Puppehylster, der i mange Tilfælde bestaar af Silkespind inkrusteret i eller omgivet med er fast Dække af Sandskorn eller lig- nende. De færreste har vel nogen Sinde tænkt over, hvorledes Dyrene egentlig bærer sig ad med at faa et saadant Hylster i Stand, og dog er det ingenlunde saa lige at løbe til, lige saa lidt som de forskellige Arters Larver udfører Arbejdet paa samme Maade. Den ovenfor omtalte franske Forsker Favre har beluret forskellige af disse smaa Arkitekter under deres travle Færd, og han har givet en udførlig og fængslende Fremstilling af, hvad han iagttog. Vi skal i stærkt forkortet Form gengive et Par af hans Beretninger. Bemb ex-Larverne synes ikke at afsondre Silkestof nok til af det alene at danne sig et tilstrækkelig solidt Puppehylster, de tager derfor deres Tilflugt til det dem omgivende Sand for at konstruere et saadant. Det er nærmest kegleformet, med en nederste tilspidset og en øverste kalotformet Ende og maaler et Par Ctm. i Længde; dets Yderside er let rynket og temmelig ru, men Indsiden er glat og ligesom ferniseret. Naar Larven skal til at forarbejde Hylsteret, begynder den med-at bringe ak Affald fra sine Maaltider og lign, til Side og hobe det op i et Hjørne af sin Celle, hvor det ikke er den i Vejen. Derpaa spinder den et Net af Silketraade fra Væg til Væg, til Dels vistnok for at sikre sig et rent Rum i Midten, men delvis ogsaa for at støtte det til Grund for Hylsteret liggende Væv. Dette giver den Form af en Sæk, der oventil har en vid og cirkelrund Aabning, medens den nedadtil er lukket og spids; den er spunden af fin, hvid Silke og holdes udspilet ved Hjælp af talrige, til det perifere Netværk fæstede Traade. Derpaa samler Dyret Sandskorn sammen til en lille Bunke, hvilket den har let nok ved, da dens Hule stedse er dannet i løst, sandet Jordsmon, og fæster dem derefter et for et til Indsiden af Hylstervævet, idet den klæber dem til dette ved Hjælp af hurtigt stivnende Silkemasse, som afsondres af Spindekirtlerne paa Underlæben. Paa denne Maade danner Larven et Bælte omkring den øverste Aabning, men inden den skrider til at udspække Hylsterets nederste Del, spinder den et Væv hen over Aabningen, temmelig aabent, men dog tæt nok til at forhindre Sandet i at styrte ned i Sækken og genere den i Arbejdet. Et Hjørne af dette beskyttende Væv fjerner den dog igen for at faa Rum til at række sig ud efter Sandskorn af Bunken, der er anbragt i Spindet tæt ved Sækkens Aabning. Til sidst spinder den, efter at have forsynet sig med en god Portion Sand og fjernet det interimistiske Dække, en Kalot af Silke over Hylsterets Aabning og beklæder den ind- vendig fra med Sandskorn. Derefter overtrækker den hele Sandlaget med en fernislignende Masse, som gør Væggene glatte og beskytter Puppens Hud mod at læderes af Sandskor- nene. Den ydre Silkekapsel er altsaa kun bestemt til at danne en Slags støttende Form under Murerarbejdet, og den er tilsyneladende ganske forsvunden, naar dette er færdigt, saa Puppehylsteret ser ud som dannet ene af sammenlimede Sandskorn. Dels er Silken saa