Vor Klodes Dyr 1

SPINDERNE. 45 1 vingeløs og minder derved om Frostsommerfuglenes (Hibernia m. £L), der bærer deres Navn med Rette, eftersom de først viser sig om Efteraaret, naar Frosten er begyndt, eller ud paa Efter vinteren, inden den er ophørt. Deres Flyvetid indtræffer fra Oktober til December samt for andre Arters Vedkommende i Februar og Marts, men da de udklæk- kes af Pupper, som har Leje i overfladiske, bløde Jordlag, kan de kun komme frem i Tø- vejr, hvor godt de end, naar de een Gang har vist sig, taaler Kulde. Den almindelige Frostsommerfugl (Cheimatobia brumata) viser sig i Forvinteren. Hannen ligner et stort Møl, hvis rødliggraa Forvinger er prydede med mørkere Tvær- striber, Hunnen derimod har rudimentære Vinger og kan derfor ikke flyve. Den er om- trent 1 Ctm. lang og løber ret livligt om paa Træerne, hvor Hannen opsøger den og par- rer sig med den. Larverne kan undertiden om Sommeren optræde i saadanne Masser, at de fuldstændigt afløver de Træer, paa hvilke de lever. De og andre Frostsommerfugles Larver gør megen Skade, navnlig paa Frugttræerne, men det er let at beskytte disse ved i Tide at anbringe Ringe af Tjære, Larvelim o. 1. omkring Stammerne. Hverken de vingeløse Hunner eller Larverne formaar at overskride dem. Spinderne (Bomby cida), de egentlige »Natsvær- mere«, er tæt byggede, rigt skælklædte Sommerfugle, hvis Vinger under Hvilen bæres taglagte, saa de for- reste dækker de bageste. Hannerne har kammede Følehorn, Hunnerne derimod traadformede eller sav- takkede. Farverne er oftest matte, kun Bagvingernes Oversider er undertiden klarere og renere farvede. Larverne lever af og paa Planter og er gerne stærkt haarede, ofte brogede, og Pupperne er indspundne i en Kokon af Silke blandet med Larvehaar. Dagen igennem sidder Natsværmerne stille og skjulte paa Steder, hvor deres mørke Farver beskyt- ter dem, men naar det bliver mørkt, flyver de om for at søge Føde og parre sig. Da lokker Lyset dem, saa de flyver ind i oplyste Stuer, naar Vinduerne paa stille Sommeraftener staar aabne. Det er dog i Reglen kun Hannerne, der saaledes er paa Vingerne, Hunnerne er plumpere og mageligere og bliver som oftest siddende der, hvor de kommer ud af Puppehylstrene, for at afvente Hannens Visit. Nogle er ogsaa saa kortvingede, at de ikke kan flyve. Da Natsværmernes værste Fjender: Flagermus, Natravne o. s. v. væsentlig tager dem i Flugten, et det forstaaeligt, at de Hunner, der flyver sjældnest, er bedst stillede. De er mindst udsatte for Farer og vil, forudsat at Hannerne kan finde dem, oftest sætte Af- kom i Verden. Paa den Maade vil der, eftersom Organer, der kun bruges lidt eller slet ikke, tager af i Størrelse, kunne uddannes Hunner med rudimentære Vinger eller helt uden saadanne. Paa den anden Side vil det blive af Vigtighed for Artens Bestaaen, at Hannerne flyver godt og udholdende, saa de baade kan have Udsigt til at undslippe deres Fjender og til at finde de stillesiddende Hunner. Paa den Maade kider den Kløft, vi hos mange Sommerfugle træffer mellem de vingeløse, dorske Hunner og de hurtigt flyvende, livlige Hanner, sig forklare. Mellem Spinderne finder vi Menneskets eneste »Husdyr« blandt Sommerfuglene, Fig, 256. Birkemaalerens Larver.