Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. 450 Sæk i Brystet indeholder, ud gennem en smal Spalte i Snabelen. Lyden skal virke paa Honningbierne ligesom deres Dronnings »Sang« og gøre det muligt for Dødningehovedet, der er en slem Honningtyv, ustraffet at røve fra dem. Larverne, der bliver indtil 13 Ctm. lange og er grøngule med blaa Pletter og Tegninger, lever paa Planter af Natskygge- familien, i vore Dage oftest paa Kartoffeltoppene. Deres Horn er langt, tyndt og slapt. En anden, hos os almindeligere Sfinks-Art er Ligusters værmeren (Sph. Elperor), hvis smukke Larve lever paa Syrener og Liguster. Nær Sfinkserne staar Macroglossa - Slægten, til hvis Slægtsmærker hører den bagtil lige afskaarne, med en bred Haarfrynse kantede Bagkrop. De flyver om Dagen fra Blomst til Blomst for at suge Honning paa Sfinksernes Vis. Ogsaa deres Larver er hornede. Paa forskellige Træer finder man ofte nogle underligt udseende Sommerfuglelarver siddende i mærkelige Stillinger. Men de er i Reglen ikke lette at faa Øje paa, selv om man bliver gjort opmærksom paa, at de sidder paa den eller den Gren. De sætter sig nemlig der, hvor deres Farve kan beskytte dem ved Lighed med Grenens eller Skuddets Bark. Ser man skarpt til, opdager man dog, at noget, man antog for en skrant udstikkende Kvist, har et mistænkeligt Udseende, og tager man Følesansen til Hjælp, bliver man klar over, at man har et Dyr for sig, og det et, der stiller os et af de mest karakteristiske Eks- empler paa Beskyttelseslighed for Øje. Undersøger man Larven nærmere, vil man se, at den er nøgen og langstrakt, samt at den mangler Gangvorter paa de midterste Bagkrop- led, saaledes at den af Bevægelsesredskaber har 3 Par Ben fortil og 2 Par Gangvorter bag- til. Dette betinger dens ejendommelige, »maalende« Gang. Naar den indtager sin karak- teristiske Hvilestilling, holder den sig med Gangvorterne fast til en Kvist eller tynd Gren og strækker Legemet skrant op- og udad. Bøjer man det, springer det straks tilbage til sin stive Stilling, saa snart man slipper det. En brun Larve sidder som Regel paa en ældre, mørk Gren, en grøn paa en ung, endnu grøn Kvist, og deres Lighed med en Stump Kvist eller Gren forøges end mere ved de forskellige Smaaujævnheder paa deres Legemer, som forbavsende nøjagtigt gengiver den unge Barks Udseende, og som endog kan ligne Knopper. Pupperne findes enten indspundne i et Hylster af Blade eller hæftede til en Gren med en Traad om Livet. Ud af dem bryder, naar Tidens Fylde kommer, Sommerfugle af Maalernes ([Geometrida) Gruppe. De fleste af disse har ikke saa lidt Lighed med Dag- sværmerne, saaledes den velbekendte Harlekin (Abraxas grossulariata), en middelstor, smukt sort- og hvidbroget Maaler, hvis noget haa rede Larve lever paa Stikkelsbær- og Ribsbuske, i hvilke Sommerfuglen ogsaa holder sig skjult om Dagen. Om Aftenen og Natten flyver den derimod livligt om med korte, buede Kast. Larverne er ikke beskyttede ved Lighed med Bark, de er tværtimod afstikkende klædte i lignende Farver som de ud- viklede Insekter. Derfor indtager de heller ikke Maalerlarvernes sædvanlige Dækstilling, lige saa lidt som de gør noget særligt for at skjule sig. De er garderede mod Angreb af insektædende Dyr ved en saare ilde Smag, og deres iøjnefaldende Farvedragt maa derfor opfattes som tjenende til advarende Skilt for dem. De Larver, der imponerer ved Beskyttelseslighed, tilhører andre Maalerslægter, der i Bygning og Farve mere minder om Natsværmerne. Blandt dem kan nævnes Birke- ma al er en (Amphidasis betularia), hvis Larve særlig træffes paa Egetræer, og Pæremaa- leren (P/iigalia pilosaria), der som Larve lever paa Frugttræer. Den sidstnævntes Hun er