Vor Klodes Dyr 1

AFTENSVÆRMERNE. 449 berygtede »Njev«, hvis Gift er saa arg, at hver den maa dø, paa hvem Dyret blot »blæser«. Han bliver »jordblæst«, og hans sørgelige Lod er ikke en pludselig Død, men en langsom, pinefuld, uafhjælpelig Hensygnen. Dyret var den uskyldige Larve til en Art Sfinks, en Sommerfugl af Aften sværmernes (Sphingidæ) Familie, og Ångesten for den skyldes dens relative Sjældenhed, dens Størrelse og ret aparte Udseende. Disse Sfinkser er, som Aftensværmerne i det hele, kraftigere og massivere byggede end Dagsværmerne; Hovedet løber spidst til og Snabelen er ofte meget lang, Legemet er tykt, klædt i tæt Skæl- eller Haardragt og tilspidset bagtil. Bagvingerne er korte og bredt afrundede, Forvingerne læn- gere og smalle. Farverne er afdæm- pede, men hos mange af Arterne er de smukke og smagfuldt fordelte. Dagen igennem sidder disse store Sommerfugle stille og dorske paa halvmørke, skyggefuldeSteder, men ved Solnedgang eller kort efter fly- ver de ud for at op- søge Blomster, hvis Honning de suger, idet de, næsten paa KolibriernesVis, hol- der sig paa een Plet i Luften ved hurtige, svirrende Vingeslag. Iltert og med lydeligt snurrende Flugt ha- ster de fra Blomst til Blomst, nu alt andet end langsomme eller dvaske. Nogle af dem flyver endogsaagodt og udholdende, at de feW ■ om Sommeren for- flyver sig langt uden Fig. 255. Dødningehovedet. for deres egentlige Hjem. Paa den Maade, siges der, maa Dødningehovedets (Sphinx Atropos) Forekomst hos os forklares. Denne, en af Jordens største Sommerfugle med op mod 20 Ctm.s Vingefang, er udbredt over Sydeuropa, Afrika, Dele af Asien og Meksiko, medens den i Norden kun ses i større Tal enkelte Aar. Den yngler her, men hverken Æg, Yngel eller Sommerfugl overlever Vinteren, og Bestanden maa derfor aarligt fornyes ved Indvandring Syd fra. Navnet er blevet den tildelt som Følge af det brune Brysts lyse Teg- ning, hvis Lighed med Apotekernes bekendte Giftetikette er umiskendelig. Griber man Dødningehovedet, giver det en Lyd fra sig, som ligner en Muses Piben. Dens Oprindelse er der ikke Enighed om. Nogle siger, at den frembringes ved Palpernes Gnidning mod Snabelens Grund, andre mener, at den fremkommer, naar Dyret blæser den Luft, en stor Vor Klodes Dyr. 55