448
DE PALÆ ARKTISKE DYR.
taget, passerede Skinnerne i Tusindvis. Deres knuste Masser gjorde disse saa fedtede, at
Hjulene ikke kunde virke imod dem, men rullede rundt paa Stedet,
Nydelig er C i t r o n sommer-
fuglen (Rhodocera rhamni), hvis
Vingers Omrids er saa fint og
karakteristisk. De bleggule, i befrug-
tet Tilstand overvintrende Hunner
ses tidligt paa Foraaret, hvorimod
de prægtigt citrongule Hanner først
kommer frem senere paa Aaret,
stammende fra hines Æg. Samtidig
viser P e r 1 e m o d e r s o m m e r f u g -
len e (Argynnis Pap/iia og Agfa ja)
sig, broget farvede og let kendelige
ved de perlem oderskinnende Plet-
ter paaVingernes Undersider. Træf-
fer vi om Vinteren en rødgul- og
sortbroget, middelstor Dagsværmer
flagrende om i Stuen, kan vi være
temmelig sikre paa at have Næl-
dens Takvinge (Vanessa urticæ)
for os, thi den overvintret i stort
Antal og Jokkes frem af den første
Dag, der blot minder om Foraar.
Dens større og prægtigere Slægt-
ninge : Den store Ræv (7.poly-
chloros), Dagpaafugieøjet (7.
/o), Admiralen (7. Atalanta) og Sørge kappen (7. Antiopa) hører til vore smukkeste
Sommerfugle. Alle disse Takvingers Pupper antager under visse Omstændigheder en
pragtfuld Kobber- eller Guldglans,
medens de til andre Tider er mør-
ke, matte og lidet iøjnefaldende.
Blandt vore mindre Dagsværmere
udmærker Gy Ide nriss vær nie-
ren s (Polyommata virgaurea) Han
sig ved sine Vingers rødgyldent
skinnende Oversider og de smaa
Blaasværmere (Ly c ten te-) sig ved
deres mere eller mindre klart korn-
T . blaa Vinger,
rig 254. Larve til Spnmx ligustn.
En Dag fandt jeg ovre 1 Jylland
en stor Sommerfuglelarve med et langt, bagud krummet Horn paa næstsidste Bagkrop-
ring. Den blev vist frem for et tilfældigt samlet lille Selskab af indfødte, som ved Synet
af den øjeblikkelig for fra hverandre med alle Tegn paa Rædsel. Det var, paastod de, den
Fig. 253, Nældens Takvinge.