Vor Klodes Dyr 1

 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 262. Det røde Ordensbaand. 456 endt Maaltid tilbage i samme Orden. Er Toget kun faatalligt, marcherer det dog i Gaase- gang, og det kan da ses, hvorledes det gaar til, at Rækken holdes saa tæt sluttet og vel- ordnet. Tager man en Larve ud af den, standser den forangaaende øjeblikkeligt, derefter dennes Formand o. s. v., indtil hele den forangaaende Del af Toget staar stille. Det sætter sig først i Gang, naar Rækken igen er sluttet, idet hver enkelt Larve kun gaar, saa længe den mærker Bagmandens haarede Hoved røre ved sin Bagende. Man kan dele et Tog ved at tage nogle bort i Midten og dog holde den forreste Del i Gang, naar man med en Pen- sel kildrer Nummer sidst i Bagen og derved bibringer den den vante Stimulans. Den sidste i den oprindelige Række maa jo dog spadsere af Sted uden at føle noget røre ved sin Bagkrop. Foruden andre elskværdige Egenskaber har disse Larver tillige den at være beklædte med løstsiddende Haar, der fremkalder en hæslig Svie og Kløe, Rødme og Hæ- velse i Menneskers Hud; de indeholder nemlig en ret betydelig Mængde Myresyre. An- dre Processionsspindere lever paa Naaletræer, navnlig paa Fyr. De barokt udseende Larver af Cerula vinula og af Bøgespinderen (Stauropus fagi) er omtalte i Indledningen og forbigaas derfor her. Naar man sent en Sommerdag passerer en Græsmark eller en Eng, vil man ofte bemærke nogle Natsværmere, der flyver tumlende men rask op for ens Fod og kaster sig i Græsset et lille Stykke fremme. Det er Ugler, n. ogsaa Natfly (’Nocluæ), man har for sig, plumpe, tæt byggede, tykt behaarede, Spinderne nærstaaende Natsommerfugle med fine, lyse Tegninger paa de graa eller graabrune Forvinger. Larverne er dels behaarede, dels nøgne; nogle af dem er Dag-, andre Natdyr. Vi nævner kun en enkelt Art, Vintersæd uglen (Agrotis segetum), der er temmelig stor med lyse Bagvinger, fordi dens Larver, de vel kendte »Knoporme«, gør saa megen Fortræd i Haver og paa Marker ved at gnave Planterne over lige i Jordskorpen. Om Dagen træffes de i korte Gange i Jorden, men aldrig dybt nede, da de er for fede og dovne til at grave mere end højst nød- vendigt. Om Aftenen og Natten derimod kommer de frem for at gøre Utuskestreger, og da de overvintrer som næsten fuldvoksne, kan man have den Glæde ved Foraarstid at se dem optage deres ved Kulden afbrudte Æderi med skærpet Appetit. Store og prægtige er Uglerne af Catocala-Slægten, blandt hvilke kan nævnes det blaa Ordensbaand (C. fraxini) paa over 10 Ctm.s Vingefang, med et bredt, lyseblaat Baand over de sorte Bag- vinger, og det røde Ordensbaand (C. nupta') med sort- og rødbaandede Bagvinger. De hidtil omtalte Sommerfugle sammenfattes i Systemet til een Gruppe under Nav- net Storsommerfugle, medens de, vi nu gaar over til, kaldes Smaasommerfugle, skønt der ogsaa blandt dem findes ret store Arter. Saaledes blandt Træborerne (Xylo- tropha), hvis Larver borer i Træ, hvorved de kan gøre en Del Skade. I Pil og Poppel lever den saakaldte Rødorm, Larven til Pi lebor er en (Cossus liqniperdaf en stor, natsværmer- lignende Sommerfugl, der om Dagen kan ses siddende paa Træernes Bark, tæt trykket op mod denne, med hvis Farver deres Overside falder sammen.