GLASSVÆRMERE.
457
I Træer eller i urteagtige Planters Rødder borer Larverne til de mærkelige Glas-
sværmere (Sesiæ), som ved første Øjekast snarere ligner aarevingede Insekter end Som-
merfugle. Deres Vinger, især de bageste, er nemlig mere eller mindre gennemsigtige som
hines, ikke skældækte som disses, deres Bagkroppe er ofte ringede med gult og rødt paa
sortagtig Grund, og deres Flugt er let. Griber man en af dem, bøjer den Bagkroppen
truende ind mod ens Fingre som en Hveps, der vil stikke, saaledes at den kunde synes
bevidst at efterligne en saadans Fagter. I god Overensstemmelse med alt dette omsvær-
mer Glassværmerne om Dagen og i fuldt Solskin Blomsterne i Selskab med Bier og
Hvepse. Oftere ses de dog siddende stille paa Blomster og Blomsterstande. Vi har her et
Tilfælde af »Mimicry« for os. Det er endog i Reglen let at se, hvilken bestemt Bi eller
Hveps den enkelte Art efterligner. Betydningen af Ligheden er ikke vanskelig at forstaa:
mange insektædende Dyr lader af Frygt for de smertende Stik Bier og Hvepse i Fred, og
naar Glassværmerne ligner disse saa meget, ikke blot hvad Udseende, men ofte ogsaa
hvad Lugt angaar, at de kan skuffe Forfølgerne, nyder de godt af deres relative Fredlyst-
hed. En Betingelse er det i dette som i alle andre lignende Tilfælde, at Efterlignerne maa
være de efterlignede underlegne i Tal, ellers vilde Fiffet snart blive opdaget. Det slaar nu
til her, thi Glassværmerne er temmelig sjældne, skønt der forekommer ikke saa faa Arter
af dem ogsaa hos os. Blandt dem ligner S. apiformis en stor Bi med gul- og sortringet
Bagkrop, medens S. spheciformis minder om en Gravehveps af Slægten Sphex.
En af vore smukkeste Natsomnierfugle er den store Bjørn (Arctia. caja) paa hen-
ved 71/2 Ctm.s Vingefang. Den er rigt farvet, idet Forvingerne er fløjlsagtigt brune med
store hvide Partier, Bagvingerne og Bagkroppen zinnoberrøde med sorte og blaasorte
Vor Klodes Dyr. 56