Vor Klodes Dyr 1

tun'iwm' DE PALÆ ARKTISKE DYR. Fig. 264. Tortrix viridana (forstørret; efter Boas). Mange af de til Insekternes næste Orden, de tovingede (Diptera), hvis Karakter- mærker er de to klare Vinger og Sugemunden, hørende Dyr er nær knyttede til det fer- ske Vand, i hvilket deres Udvikling finder Sted. Dem forbigaar vi paa dette Sted. Af dem, hvis hele Liv leves i og paa Landjorden, har vi først de langbenede S tankel- 45» Pletter. Larven er tæt beklædt med lange Haar, der fortil og paa Siderne er rødbrune i øvrigt sorte med hvide Spidser. Trods sin Størrelse maa denne smukke, hos os alminde- lige Sommerfugl i Systemet stilles blandt Smaasommerfuglene. Rundt om i Skov, Have og Mark træffes en Mængde smaa Arter afviklernes (Tor- tricidæ) Familie med forholdsvis brede, kortfrynsede Vinger, hvis forreste Rand ofte er stærkt udbuet ved Basis, saa de i Hvilestillingen faar et ejendommeligt, højskuldret Ud- seende. Larverne lever dels i og af Frugter, dels af unge, saftige Skud og Blade, hvilke sidste de ofte ruller og spinder sammen til en Rede for sig og for Puppen. I Æbler finder man saa led es ofte Larverne (Orm) af Æ blevikleren (Grapholitha pomonella), en lille, sirlig tegnet Sommerfugl, der lægger Æg paa den unge Frugts Skal, gennem hvilken Lar- verne borer sig ind til Kød og Kærner. I Ærter træffes Larver af to Arter Ærteviklere (Gr. dorsana og riebritana), og paa Egen lever Larverne af den smukke, grønne Tortrix viridana. De spinder Bladene sammen til Puppesk jul, medens de paa Fyrren forekom- mende Larver af Retinia buoliana udhuler dennes Knopper og unge Skud til stor Skade for Træet. Til Møllene (Tineidæ) hører de mindste af alle Sommer- fugle. Deres Vinger er lange og smalle, ofte frynsede og ikke sjældent smukt farvede. Larverne lever under meget forskellige Forhold, men de, der vedkommer os paa dette Sted, gnaver en- ten Gange i haardere eller blødere Plantedele eller æder af Blade, som de ruller eller spinder sammen til en Bo. Æbletræernes Snareorme, der i Mængde holder sammen inden for et tæt, flere Skud og talrige Blade omsluttende Spind, er Larver til Møllet Hyponomeuta malinella, der er temmelig stort, 2 Ctm. og mere af Vingefang, og hvidt med tre Rækker sorte Prikker langs ad Forvingerne. Larverne æder kun de af Spindet indesluttede Blade, men udvider dette efter Behov, saa ny Fødeemner drages ind under deres Raaderum, alt som de vokser til. Nær- staaende Arters Larver bebor ofte Hægebærtræer, Slaaen, Hvidt]ørn o. s. v. i saa stort Tal, at de overtrækker dem helt med deres Spind. Blandt Møllene forekommer Arter, der ligesom visse Snudebiller ligner en Klat Fugle- skarn. I Modsætning til de fleste andre af deres Æt sidder de frit synlige paa Oversiden af Træers og Buskes Blade, beskyttede ved deres kuriøse, men overordentlig skuffende Lighed med en i den frie Natur saa almindelig og lidet paaagtet Genstand. Endnu maa vi ofre et Par Ord paa de smaa, fine Fjermøl (Pterophoridæ), hvis Vinger er spaltede i flere langfrynsede og derfor fjerlignende Partier; de forreste er oftest delte i 2, de bageste i fra 3 til 6 saadanne Fjer. Om Dagen træffes de siddende i Skjul under Bladene paa de samme Planter, der bebos af deres Larver. Pterophorus pterodactylus har gule eller brune Forvinger, der spænder over c. 2x/2 Ctm., medens en anden, lidt større Art, Pt. pentadactyhis, er snehvid og overordentlig nydelig.