Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
474
DE PALÆARKTISKE DYR.
Som Bevis for, at Edderkopperne kan »skyde« Traade ud, er ogsaa anført de Hænge-
broer, der ofte ses kastede over smalle Vandløb, fra en Plante paa den ene Bred til en
anden paa den modsatte. Man kunde kun forklare sig deres Tilbliven derved, at Dyret
har skudt en Traad ud fra den ene Bred, som saa har fæstet sig til en Genstand paa den
anden. Men en saadan Antagelse er ikke nødvendig. Vi ved jo, at Edderkopperne kan
spinde klæbrige Traade, og det kan da tænkes, at de trækker en saadan mellem to Gen-
stande paa den ene Side afVandet og bider den over ved den ene Ende. Saa maa et Vind-
pust kunne føre den over til den anden Bred, hvor den da limer sig fast, saa Dyret kan
passere over den og efter Behag stramme og forstærke den. Paa Grundlag af denne ene
Traad er det en let Sag for den flittige Spinderske at konstruere, om saa skal være, et helt
Fangenet.
Et saadant er højst forskelligt af Form og Størrelse, efter som det er den ene eller den
anden Arts Værk, ligesom det ogsaa snart ud-
spændes lodret, snart vandret. Som Eksempel
kan vi tage det lodrette Væv, vor almindelige
Korsedderkop (Epeira diademet) danner. Den-
ne Arts Bagkrop kan være saa stor som en Kirse-
bærsten, i alt Fald den drægtige Huns, og den
er let kendelig paa Ryggens af lyse Pletter dan-
nede Korsfigur.
Nettet spindes i Almindelighed om Natten.
Først trækker Dyret nogle Traade paa Kryds
og tværs i passende Afstand fra hinanden, og
derefter anbringer det, idet det benytter dem
som Støtte og Grundlag, de Traade, der ud-
straaler som Radier fra Vævets Centrum. Ende-
lig fører det en Traad i Spiral fra Radie til Radie,
saaledes at Omgangene ligger tættere indad, med
større Mellemrum udad. De midterste Omgange
af Spiralen spindes af tørre Traade, saa her
dannes et ikke-klæbende Felt stort nok til, at
Edderkoppen kan sidde i det med udstrakte Ben. Længere ude er Spiraltraaden derimod
ujævn, ligesom knudet, og stærkt klæbende, for at Dyr, der flyver imod den, kan blive hæn-
gende. Korsedderkoppen sidder Dagen igennem enten midt i Vævet eller uden for dette,
i Skjul under et Blad eller saa, med Benene støttende mod nogle Traade, der staar i For-
bindelse med Nettet, saa deres Vibreren kan underrette den om, naar der er Bytte i Fæl-
den. Undertiden foretager Dyret, naar det sidder midt i sit Fangenet, en mærkværdig
Manøvre, idet det sætter Vævet i saa voldsomme og hurtige Svingninger, at det selv kun
kan ses som et mørkere Parti midt i det vibrerende Skyggebillede. Darwin mener, at
Edderkoppen derved gør sig usynlig eller ukendelig for sine Efterstræbere.
Som Eksempel paa Edderkopper, der ude i Skov og Mark væver et trekantet, vandret
Fangenet kan nævnes Agelena labyrintica, som i Forbindelse med Nettet spinder sig en tæt
rørformet, i begge Ender aaben Bo, hvori den sidder paa Lur. Baade den og Korsedder-
koppen reparerer deres Net, naar de bliver beskadigede, og de saavel som andre Edder-