Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
474 DE PALÆARKTISKE DYR. Som Bevis for, at Edderkopperne kan »skyde« Traade ud, er ogsaa anført de Hænge- broer, der ofte ses kastede over smalle Vandløb, fra en Plante paa den ene Bred til en anden paa den modsatte. Man kunde kun forklare sig deres Tilbliven derved, at Dyret har skudt en Traad ud fra den ene Bred, som saa har fæstet sig til en Genstand paa den anden. Men en saadan Antagelse er ikke nødvendig. Vi ved jo, at Edderkopperne kan spinde klæbrige Traade, og det kan da tænkes, at de trækker en saadan mellem to Gen- stande paa den ene Side afVandet og bider den over ved den ene Ende. Saa maa et Vind- pust kunne føre den over til den anden Bred, hvor den da limer sig fast, saa Dyret kan passere over den og efter Behag stramme og forstærke den. Paa Grundlag af denne ene Traad er det en let Sag for den flittige Spinderske at konstruere, om saa skal være, et helt Fangenet. Et saadant er højst forskelligt af Form og Størrelse, efter som det er den ene eller den anden Arts Værk, ligesom det ogsaa snart ud- spændes lodret, snart vandret. Som Eksempel kan vi tage det lodrette Væv, vor almindelige Korsedderkop (Epeira diademet) danner. Den- ne Arts Bagkrop kan være saa stor som en Kirse- bærsten, i alt Fald den drægtige Huns, og den er let kendelig paa Ryggens af lyse Pletter dan- nede Korsfigur. Nettet spindes i Almindelighed om Natten. Først trækker Dyret nogle Traade paa Kryds og tværs i passende Afstand fra hinanden, og derefter anbringer det, idet det benytter dem som Støtte og Grundlag, de Traade, der ud- straaler som Radier fra Vævets Centrum. Ende- lig fører det en Traad i Spiral fra Radie til Radie, saaledes at Omgangene ligger tættere indad, med større Mellemrum udad. De midterste Omgange af Spiralen spindes af tørre Traade, saa her dannes et ikke-klæbende Felt stort nok til, at Edderkoppen kan sidde i det med udstrakte Ben. Længere ude er Spiraltraaden derimod ujævn, ligesom knudet, og stærkt klæbende, for at Dyr, der flyver imod den, kan blive hæn- gende. Korsedderkoppen sidder Dagen igennem enten midt i Vævet eller uden for dette, i Skjul under et Blad eller saa, med Benene støttende mod nogle Traade, der staar i For- bindelse med Nettet, saa deres Vibreren kan underrette den om, naar der er Bytte i Fæl- den. Undertiden foretager Dyret, naar det sidder midt i sit Fangenet, en mærkværdig Manøvre, idet det sætter Vævet i saa voldsomme og hurtige Svingninger, at det selv kun kan ses som et mørkere Parti midt i det vibrerende Skyggebillede. Darwin mener, at Edderkoppen derved gør sig usynlig eller ukendelig for sine Efterstræbere. Som Eksempel paa Edderkopper, der ude i Skov og Mark væver et trekantet, vandret Fangenet kan nævnes Agelena labyrintica, som i Forbindelse med Nettet spinder sig en tæt rørformet, i begge Ender aaben Bo, hvori den sidder paa Lur. Baade den og Korsedder- koppen reparerer deres Net, naar de bliver beskadigede, og de saavel som andre Edder-