Vor Klodes Dyr 1

EDDERKOPPERNE. 475 Fig. 273. En Jordspindels Hule med Dør og Sidegang. kopper viser sig ved mange Lejligheder at være i Besiddelse ikke blot af Instinkter, men ogsaa af højere Aandsevner. Allerede Konstruktionen af Nettene vidner herom, idet der under den ofte maa møde Dyrene Forhold og blive stillet dem Opgaver at løse, som kræ- ver Omtanke. Endnu tydeligere træder dette frem ved den Maade, hvorpaa de i Nettene fangne Dyr behandles. Smaa Insekter gribes og udsuges uden videre, større omspindes, inden de udsuges, med Traad paa Traad, saa de hverken kan røre Ben eller Vinger og ikke ødelægge Nettet, og meget store og modstandsdygtige Dyr, Hvepse eller Bier f. Eks., hjælper Edderkoppen selv til at befri ved at overbide deTraade, der fængsler dem. Dette sidste gør Dyret utvivlsomt af Frygt for, at Nettet skal blive ødelagt ved det uforholds- mæssigt store Byttes Bevægelser. Mærkeligst af alt er dog det, Professor Weber og andre har iagttaget, nemlig at Edderkopper afstiver deres Fangenet, naar det er blevet for slapt, ved at ophænge smaa, ind- spundne Stene forneden i det. Ogsaa har man set en Edderkop gribe til et lignende Middel i Blæsevejr. Den havde spundet sit Net i en Veranda, men en Storm sønderrev nogle af Støttetraadene, saa det blafrede for Vinden. Den firede sig da ned ved en Traad og løb hen til et Sted, hvor der laa nogle Træ- stumper. Til en af disse befæstede den en Traad og vendte derpaa tilbage til sit Net for at hejse den op; derefter fastgjorde den den forneden i Vævet, hvor- ved dette blev strammet, medens Træstumpen dog svajede for Vinden og gav saa vidt efter, at yder- ligere Forstyrrelser blev undgaaede. Stumpen blev maalt; den var 61/2 Ctm. lang og saa tyk som en Gaasefjer. Dagen efter rev en Pige den ned, men Dyret hentede den igen og anbragte den paa dens gamle Plads, og først da Stormen var forbi, repa- rerede den sit Net, kappede Træstumpen bort og stivede af paa vanlig Vis med Støttetraade. En Gruppe Edderkopper, der særtegnes ved, at deres Giftkroge vender nedad, altsaa staar i et lodret Plan, ikke som hos andre i et vand- ret, er i sin Forekomst indskrænket til sydligere Lande. Et Antal herhen hørende Former, de saakaldteJordspindler, træffes i Sydeuropa, hvor Moggridge har studeret dem og givet en højst interessant Beretning om deres Liv og Færd. Saa snart de spæde Unger af disse Arter har forladt det fælles Silkesvøb, spreder de sig og anlægger hver sin Bo. De graver i løs og sandet Jord et Rør, der udvides og for- længes, efterhaanden som de vokser til. Nogle graver deres Rør skraat ned i Jorden til en Dybde af indtil 30 Ctm. og udforer det med et tæt og fint Spind, der fortsætter sig hen langs Jordfladen. Det danner altsaa her en Slags Tunnel, støttet til Jordbundens Uregel- mæssigheder og til den lave Plantevækst, og efterhaanden dækkes det med smaa Plante- dele, Støv, Sand o. 1. Andre lader Rørets Silkeudklædning fortsætte sig op over dets Mun- ding som en stor, indvendig glat, snehvid Tragt paa 5 til Ctm.s Gennemsnit. Den støt- 58*