Vor Klodes Dyr 1

47 6 DE PALÆARKTISKE DYR. Fig. 374. Del af en Jordspindels Hule med Udgangs- og Mellemdør. tes af Planterne omkring den og tjener formodentlig som Faldgrube for uforsigtige Insek- ter. Atter andre Arter lukker deres Rør i Højde med Jorden ved Hjælp af en snild Falddør, der enten er tyk og skraat afskaaret i Kanten, saa den passer ned i Rørets Munding, eller tynd og større end denne, saa den lægger sig hen over den, hvilende paa dens Rand. De tykke Lemme, der dannes af flere Lag Spind med Sandfyld imellem, er ovenpaa bedæk- kede med Smaadele, som Edderkoppen henter fra Omgivelserne, saa de kommer til at ligne disse paa en Prik. Ofte gror der endog Mos og andre Smaaplanter paa dem, og Mog- gridge er tilbøjelig til at tro, at Dyret planter disse. De tynde Laag skjuler ikke Ind- gangen saa godt, da de ikke bærer noget Lag af Jord og Planter. Hvad enten de nu er tynde eller tykke, er Laagene fastgjorte med et Hængsel af Spind, saa de let kan slaas tilbage, og da Røret i Reglen er anbragt paa en Skrænt med Hængslet paa Aabningens højestliggende Kant, vil Døren falde i af sig selv, naar Dyret forlader sin Bo. Om Dagen sidder Edderkoppen, der ikke sjæl- dent er af ret betydelig Størrelse, i Bunden af Røret, men om Aftenen og Natten derimod i dets øverste Del med Døren paa Klem, paa Lur efter forbipas- serende Insekter, som den bemægtiger sig med et Spring og bringer ned i Hulen for at udsuge dem. Kun en enkelt Art gaar paa Rov i Hullets Omgivel- ser efter at have fastgjort den aabnede Dør til Plan- terne med nogle Traade. Prøver man paa at løfte Laaget af et beboet Rør, vil man ofte mærke Mod- stand, idet Edderkoppen stræber at holde det lukket med de to forreste Benpar, medens den med de to bageste klamrer sig fast til Rørets Silketaper. Selve Rørene er ogsaa forskelligt konstruerede; snart er de lige, snart vinkelbøjede, snart har de en kort Sidegang, snart spalter de sig foroven i to, af hvilke det ene ender blindt tæt ved Jordens Overflade. Endelig er der Arter, der graver en kort, vandret Gang ind til et lod- ret, foroven blindt endende, forneden dybt i Jorden gaaende Rør. Aabningen ud til Over- fladen har da sit sædvanlige Laag, men tillige er Forbindelsesaabningen mellem det vand- rette og det lodrette Rør forsynet med et Lukke i Form af en nedadtil meget tyk, opadtil tynd, og her med et Hængsel fastgjort Klap, som kan svinge frem og tilbage og altid vil falde i efter Dyret, naar dette gaar ud eller ind ad Passagen. Skønt vi hos os savner disse Jordspindler, har vi dog Arter, hvis Liv for saa vidt min- der om deres, som de ikke spinder Fangenet, men jager deres Bytte i Løb eller bemæg- tiger sig det med et pludseligt Spring. Sydens berygtede Tarantel (TarantulaApuliæ) hører nærmest herhen. Hunnen man- ier godt 3^2 Ctm. i Længde, men da Benene er meget lange, tager den sig temmelig an- selig ud og spænder over en lille Haandflades Rum. Paa solbeskinnede, tørre Skraa- ninger graver den sig en Hule med haarde og glatte Vægge, fortsat uden for Indgangen med et kort, af sammenspundne Plantedele dannet Kør. Virkningerne af dens Bid, der i den varme Sommertid kan være ubehagelige nok, er bleven i høj Grad overdrevne, og