Vor Klodes Dyr 1

486 DE PALÆARKTISKE DYR. de ældre Kavalerer er mætte og trætte, saa kommer deres Tid. Hinden gaar drægtig i omtrent 6 Maaneder og føder ved Foraarstide eet Kid, der er lille og svagt og ikke i Stand til de første Dage at følge Moderen. Det ligger trykket til Jorden og lader sig let gribe, hvorfor mangfoldige dræbes af Rovdyr eller fanges af Mennesker i deres første Levedage. Snart bliver det dog stærkt nok til at ledsage Moderen, som nu slutter sig til Bukken og hans andre Hinde, der danner en Rudel og holder sammen til næste Brunsttid. Større Flokke bestaar af flere Familier eller af unge Bukke. En Rudel ledes af Bukken eller af en gammel erfaren Hind. Medens de andre græsser eller hviler, holder Føreren godt Udkig og advarer dem, naar en Fare nærmer sig, lige- som han ogsaa leder alle Bevægelser og holder Disciplin blandt sine undergivne. Gazel- lerne jages mange Steder med Lidenskab, navnlig af Araberne, der driver Jagten dels med Falke, Mynder eller Jagtleoparder, dels ved ridende at drive hele Flokke ind mellem kon- vergerende Stendiger, der fører til en indhegnet Plads, hvor Dyrene slaas ned. Ogsaa Fælder og Snarer af forskellige Konstruktioner anvendes. En jaget Gazelleflok afgiver et prægtigt Skue. Ingen Hest i Verden er i Stand til at ind- hente en Gazelle, hvilket denne godt ved. Den tager derfor Sagen med Ro o" overanstrenger sig ikke, men synes tværtimod at nyde Situationen, idet den farer hen over Sletten i det letteste og yndefuldeste Løb. Af og til hopper en eller anden en Meter eller halvanden i Vejret, for at sætte over en Kammerat eller en Busk, tilsyneladende dreven af kaad Livs- lyst. Først naar der er Mynder med i Spillet, udfolder Gazellen hele sin forbavsende Hurtighed. Som Pil fra Bue farer den af Sted, saa man skulde tro det umuligt for noget Dyr at kappes med den. Men Mynden tager det dog op med den, udviklet som den er ved det omhyggeligste Avlsvalg gennem utallige Slægtled til et af de hurtigste og i Løb mest udholdende af alle firføddede Dyr. I Fangenskab er Gazellen allerkæreste, og den ses ofte tam i Arabernes Landsbyer og mellem Beduinernes Telte. I det gamle Ægypten blev den og flere andre Antiloper holdt som Husdyr, hvilket adskillige Gravskrifter udviser, i hvilke Tallene paa den af- dødes Kvæg opremses: saa og saa mange Gazeller, Sabelantiloper o. s. v., og det i Hun- dredvis. I Nutiden er den intetsteds Husdyr. I zoologiske Haver ses den ofte, ja den for- planter sig endog af og til i dem, men den taaler ikke Kulde og kræver stor Plads at røre sig paa, om den skal trives. Ogsaa Mongoliets, det vestlige Kinas og Thibets til Dels højtliggende Stepper har sine Antiloper (Proccipra guttur os a), der er større end Gazellerne, og som undertiden, naar der hersker ualmindelig Tørke eller Kulde i deres øde Hjemstavn, oversvømmer frugtbarere Steppeenge i umaadelige, om de sydafrikanske Springbukkehære mindende Masser. En nær beslægtet Art (P. subgutturosa) bebor Turkestan og det nordlige Persien, og paa Thibets Højsletter færdes i et næsten arktisk Klima den lidet kendte A. Hodgsonii. Mere end om disse vides om Saigaantilopen (Colus tataricus), der nu kun fore- kommer i Kalmuksteppen mellem Don og Volga og i det sydvestlige Sibirien samt Turke- stan . I Begyndelsen af det 19de Aarhundrede var den almindelig ved Dniepr og i Ukræne, og i en tidligere Periode levede den i Mellemeuropa, der efter Istidens Ophør havde steppeagtig Karakter. Saigaen er paa Størrelse med et stort Faar og kraftigt bygget. Hovedet er mærkeligt