Vor Klodes Dyr 1

SAIGA-ANTILOPEN. 487 ved Udviklingen af Snudepartiet, der bredt og plumpt rager ud over Overlæben. Naar Dyret staar roligt eller løber, hænger Snuden slap ned, men græsser eller vejrer det, træk- kes den stærkt tilbage og rynkes i utallige Folder. Denne underlige Snabel er meget bevægelig og kan drejes stærkt til Siden, hvilket Dyret benytter sig af, naar det ved Hjælp af sin skarpe Lugtesans udspejder Omgivelserne. Øjnene er dejlige; de er som Gazellens store, sorte, skinnende og blide. Ørene er korte. Kun Bukken bærer Horn, der ikke bliver over 35 til 36 Ctm. lange og er ringede og svagt lyreformede. Halsen er kort og tyk, sammentrykt fra Side til Side, Kroppen er temmelig lang og skraaner svagt forfra bagtil; Halen er ubetydelig, Benene lave, stærke og ikke saa fine som mange andre Antilopers. Haarene er om Sommeren kortere end om Vinteren, da de bliver lange og paa Halsens Underside danner en nedhængende Manke. Henad Halsens Overkant og midt ned ad Ryggen findes en Stribe forlængede Haar, der rejses, naar Dyret kommer i Affekt. Rygsiden er om Sommeren gulbrun, om Vinteren graabrun med en mørkere Midtstribe; Bugsiden, Benenes Ind- sider, Ansigtet og Spejlet er gulhvide. Om Saigaen end maa siges at mangle meget i Gazellens Ynde, er den dog i hele sin Færd en ægte Antilope. En fremtræ- dende Egenskab hos den er Nysgerrighed, og den flygter ikke, som de fle- ste Skovdyr blot ved en Lyd, eller fordi den faar Øje paa noget mistæn- keligt, men tager alt un- der grundig Observa- tion og kommer først af Sted, naar den har lugtet Fjenden. Nær- mer en Jæger sig mod Vinden, bevæger den sig langsomt i en Kreds omkring ham for hurtigst muligt at forsvinde, saa snart den faar Færten af ham. Moderdyrene forener sig, naar Tiden for Fødselen er nær, til store Flokke for at opsøge Strøg med høj Plantevækst, mellem hvilken de nyfødte Kid kan dække sig de første Dage. Hver føder næsten ufravigeligt Tvillinger, som i de første Etmaal overlades til sig selv hele Dagen, medens Moderen græsser maaske Mile borte. De trykker sig i Græsset, og jages de op, vender de snart tilbage til Lejet, som Moderen har anvist dem, og i hvilket hun søger dem om Aftenen. Allerede efter 3—4 Døgns Forløb kan Kiddet dog følge hende, som nu slutter sig til de af alle Aldre og Køn bestaaende Rudler. Sai- gaerne er i Bevægelse Dagen igennem men hviler om Natten. De kan godt afæde 'selv kort Plantevækst trods deres Snabel, men de lever ikke saa meget af Græs som af kryd- rede Urter, paa hvilke Steppen er rig. Det paastaas, at de i vild Tilstand aldrig drikker, men nøjes med Dug og med Planternes Safter. Man har set, at unge Saigaer i Fangenskab