492
Fig. 284. Slæde med Kamelforspand (hos Burjæterne).
DE PALÆARKTISKE DYR.
den dog ukendt. Mærkelig nok synes den at have været holdt som Husdyr i Sudan tid-
ligere end i Ægypten og det øvrige Nordafrika; den maa da formodentlig være ført dertil
over Havet fra Arabien. Hvad det ydre angaar, skiller Dromedaren, der intetsteds fore-
kommer vild, sig fra Kamelen først og fremmest ved at være eenpuklet, men tillige er
den, i alt Fald for visse Racers Vedkommende, slankere bygget, højere og navnlig mere
høj benet end denne. Dens Haarlag er kortere og glattere, og Farven oftest lysere, men i
denne Henseende varierer den meget, og man kan blandt Dromedarer, ligesom for øvrigt
blandt Kameler, træffe baade hvide, gule, brune og sorte Eksemplarer. Dens Gemyt er
mindre blidt end Kamelens. De fleste Europæere udtaler sig lidet smigrende om den og
kalder den dum, stædig, lunefuld, hævngerrig o. s. v. Araberne derimod, der til fulde
skatter det for dem uundværlige Dyr, fæster sig mest ved dets gode Egenskaber. De priser
Dromedarens Taalmodighed, Udholdenhed, Nøjsomhed o. s. v., og synes ikke at lægge
Mærke til eller lide under dens vistnok vanskelige og lidet elskværdige Temperament.
Sagen er, at de kender dens Egenheder og er vante til fra Barnsben af at omgaas den og
rette sig efter den, hvorfor de lettere falder i Traad med den.
Der er talt og skrevet saa meget om Dromedarens Betydning for Ørkenboerne og for
Samfærdselen i Arabiens og Nordafrikas øde Egne, at vi ikke vil udbrede os vidtløftigt
over dette Emne. Den har hidtil næsten alene muliggjort Handel, Krigstog o. s. v., som
skulde krydse større Ørkener, thi hvor Hest og Æsel, Muldyr og Trækokser svigter,
baner den sig stolt Vej gennem Sand og over skarpstenede Ødemarker, hvor Vand kun
kan skaffes med Dagsrejsers Mellemrum, ofte tilmed salt, bittert og udrikkeligt for andre
Dyr og for Mennesker. De tørreste Tidsler, de bitreste Urter er Herreretter for Drome-
daren, saavel som Mimoser og Acacier med spidse, haarde Torne paa mange Centimeters