Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
492 Fig. 284. Slæde med Kamelforspand (hos Burjæterne). DE PALÆARKTISKE DYR. den dog ukendt. Mærkelig nok synes den at have været holdt som Husdyr i Sudan tid- ligere end i Ægypten og det øvrige Nordafrika; den maa da formodentlig være ført dertil over Havet fra Arabien. Hvad det ydre angaar, skiller Dromedaren, der intetsteds fore- kommer vild, sig fra Kamelen først og fremmest ved at være eenpuklet, men tillige er den, i alt Fald for visse Racers Vedkommende, slankere bygget, højere og navnlig mere høj benet end denne. Dens Haarlag er kortere og glattere, og Farven oftest lysere, men i denne Henseende varierer den meget, og man kan blandt Dromedarer, ligesom for øvrigt blandt Kameler, træffe baade hvide, gule, brune og sorte Eksemplarer. Dens Gemyt er mindre blidt end Kamelens. De fleste Europæere udtaler sig lidet smigrende om den og kalder den dum, stædig, lunefuld, hævngerrig o. s. v. Araberne derimod, der til fulde skatter det for dem uundværlige Dyr, fæster sig mest ved dets gode Egenskaber. De priser Dromedarens Taalmodighed, Udholdenhed, Nøjsomhed o. s. v., og synes ikke at lægge Mærke til eller lide under dens vistnok vanskelige og lidet elskværdige Temperament. Sagen er, at de kender dens Egenheder og er vante til fra Barnsben af at omgaas den og rette sig efter den, hvorfor de lettere falder i Traad med den. Der er talt og skrevet saa meget om Dromedarens Betydning for Ørkenboerne og for Samfærdselen i Arabiens og Nordafrikas øde Egne, at vi ikke vil udbrede os vidtløftigt over dette Emne. Den har hidtil næsten alene muliggjort Handel, Krigstog o. s. v., som skulde krydse større Ørkener, thi hvor Hest og Æsel, Muldyr og Trækokser svigter, baner den sig stolt Vej gennem Sand og over skarpstenede Ødemarker, hvor Vand kun kan skaffes med Dagsrejsers Mellemrum, ofte tilmed salt, bittert og udrikkeligt for andre Dyr og for Mennesker. De tørreste Tidsler, de bitreste Urter er Herreretter for Drome- daren, saavel som Mimoser og Acacier med spidse, haarde Torne paa mange Centimeters