Vor Klodes Dyr 1

DYRENES FARVER. 41 vaaben, som Hvepse og Bier, behøver ikke at forklæde sig; men hos dem finder der da heller ikke nogen Efterligning Sted, hvorimod de selv i høj Grad er Genstand for en saadan. Støttet paa egne og mange andres Erfaringer har Wallace formuleret de Betingelser, under hvilke Mimicry kan forekomme, saaledes: 1. De efterlignende Arter lever i samme Distrikt som de efterlignede. 2. Efterlignerne er altid mere eller mindre forsvarsløse. 3. Individernes Antal er altid mindst hos Efterlignerne. 4. Efterlignerne afviger fra Hovedmassen af deres Slægtninge. 5. Hvor minutiøs Efterligningen end er, er den altid kun udvendig synlig og ram- mer aldrig de indre Karakterer, der ikke influerer paa det ydre. Endvidere gør Wallace opmærksom paa den Kendsgerning, at Hunnerne langt hyp- pigere end Hannerne benytter Forklædningen og Forstillelsens Midler. Dette være ikke sagt for at krænke det kvindelige Køn! Det er simpelt hen et meget nyttigt og værdifuldt Bidrag til Slægtens Opretholdelse, idet Hunnerne er langt mere udsatte for Fjendens Ef- terstræbelser end Hannerne, dels under deres Drægtighedstilstand, da de flyver tungere, dels imedens de under Æglægningen sidder paa Bladene. (Analogt hermed er det, at vi ogsaa hos Fuglene altid finder de bedst beskyttende Farvetegninger hos Hunnerne; dem gælder det jo først og fremmest om at skjule under Rugningen.) Hidtil har vi kun omtalt Forklædning mellem Arter af en og samme Orden; men der findes i Naturen mange Eksempler paa, at Efterligningen kan strække sig saa langt ud over Slægtskabets Grænser, at Dyr, der hører til helt forskellige Ordener, ja endog staar i forskellige Klasser, kan kopiere hinanden, saaledes at de kopierende Former mister al ydre Lighed ikke blot med den Slægt, men med hele den Orden, hvortil de hører. Det er især de godt bevæbnede Hvepse og Bier, der er eftertragtede som Genstand for Efterligning, blandt andet af Sommerfugle, og forskellige danske Sommerfugles Arts- navne, som apiformis, vespiforme o. s. v. (»bilignende«, »hvepselignende«.), viser, hvorledes man, længe før Problemet Mimicry kendtes, havde Øje for denne ydre Lighed; kun for- stod man dengang ikke Fænomenets dybere Betydning og Oprindelse. At en Sommerfugl kan forklæde sig som en Hveps synes vanskeligt; men allerede det, at Vingerne er smalle og uden »Støv«, saa at de bliver gennemsigtige med tydelige Ribber, er et stort Skridt derhenimod. Og her møder der os en interessant Omstændig- hed, som bidrager meget til at kaste Lys over Mimicry’ens Opstaaen: Naar saadanne Sommerfugle bryder ud af Puppehylstret, er deres Vinger nemlig ikke glasklare, men som andre Sommerfugles dækkede med Støv; ved den første Flyvetur gaar dette af. Som vi siden vil faa at se, har vi heri en smuk Bekræftelse paa, at disse Sommerfugle ned- stammer fra oprindelig støvbeklædte Former: Det enkelte Individ afspejler under sin egen Udviklingshistorie Faser af hele Artens Udvikling. Den engelske Biolog Poulton, der har anstil]et mange Forsøg over Betydningen af Dyrenes Advarsels- og Forklædningsdragter, rakte engang en af disse bilignende Som- merfugle, Sphecici bembeciformis, ind til et Firben for at se, hvilken Virkning Forklædnin- gen havde. Firbenet blev straks højlig forskrækket og undersøgte Sommerfuglen meget nøje og forsigtigt, først paa længere Afstand, saa nærmere, saa at det kunde beføle den med Tungespidsen. Derved opdagede den, at Kroppen var blød og laadden og ikke haard Vor Klodes Dyr. 4