Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
42 VOR KLODES DYR. og glat som hos Hvepsene, og nu greb den — stadig dog med stor Forsigtighed — fat i Dyrets Hoved og Bryst og begyndte at knuse det; ganske den samme Fremgangsmåde, som det vilde have fulgt, hvis det havde været en Hveps eller Bi. Da den saa omsider havde opdaget Insektets sande Natur, gjorde den kort Proces med den uskadelige Bag- krop. — Faa Dage efter gav Poulton det samme Firben et andet Eksemplar af den samme Sommerfugleart; men nu var Lektien lært og husket, og Insektet blev øjeblikkelig grebet og slugt uden mindste Betænkning! Forsøget er interessant ved, at det viser, hvorledes de insektædende Dyr virkelig lærer af Erfaring og ikke udelukkende ledes af »instinktmæssigt« Kendskab, og det giver tillige en Forestilling om Forklædningens Nytte ude i Naturen. I dette Tilfælde var Sommerfuglen bragt ind i et Indelukke og faa Tommer nær til Fjenden; men i fri Mark og paa større Afstand vilde den rimeligvis være sluppen for Fjendens Angreb, med- mindre denne havde været ganske særlig sulten. — Den samme Sommerfugl, hvormed Poulton gjorde sit Eksperiment, er ikke blot iført et fremmed Ko- stume, men forstaar tillige at bære det saa godt, at det virker til Skræk og Advarsel for ildesindede. Tager man fat paa den, krummer den sin Krop ganske som en Hveps vilde gøre, naar den skulde til at stikke, — og forskrækket slipper man den igen! ' Lige saa stor dramatisk Evne lægges for Dagen af de meget almindelige Eristalis-Arter, Fluer, der ofte kan komme ind i vore Værelser, hvor de ses bevæge sig mod Ruden fuldstændig som en Bi; og hvis man griber dem, begynder de at summe lige saa larmende og bevæge deres Bagkrop saa nøjagtig lig en Bi, at de fleste i Befippelse slipper Taget. Gav de sig Tid til nærmere at undersøge Dyret, vilde de opdage, at Insektet er en skikkelig Flue; alene det, at det kun har to Vinger, viser jo dette; men paa Grund af Vingernes Gennemsigtighed ses det ikke saa let og allermindst paa Afstand, saa Dyret har i sin Forklædning et ypperligt passivt Værn mod Fjender. Ogsaa blandt Billerne kender man Former, der efterligner Hvepse, blandt andet den paa den kolorerede Tavle afbildede europæiske Bille (Clytus Arietis), hvis lange, smalle Kropform og sortgule Tværbaand, men fremfor alt Benenes febrilske, hurtige Bevægelser er hvepselignende og ganske forskellige fra andre Billers. En nærliggende Indvending mod denne Forklædning er den, at Billen mangler Hvepsens klare Vinger; men da disse jo netop ikke er synderlig iøjnefaldende, fordi de er saa klare, falder denne Anke til Jorden. — Fra Troperne kendes mange Biller — især blandt Træbukkene —, som saa skuffende ligner store, farlige Hvepse, at selv de ivrigste Insektsamlere ofte betænker sig to Gange, inden de drister sig til at tage de ganske uskadelige Dyr ud af deres Ketsernet. Kun deres Fig. 25. Bille forklædt som Hveps. Øverst Hvepsen (Mygnimia aviculus), nederst Billen (Coloborhombus fasciatipennis).