Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
i« 498 DE PALÆARKTISKE DYR. lignende Former, som under forskellige Navne: Khulan, Dsc higgetai o. s. v. er kendte fra andre centralasiatiske Egne. I mange Bygningstræk staar den Æselet nærmere end Hesten. Hedin, der traf den i det nordlige Thibet og omtaler den under Navnet Khulan, siger om den: »I det store og hele minder Khulanen mest om Mulæselet, men staar dog nærmest ved Æselet. Ørene er længere end Hestens, kortere end Æselets og bærer kun Haar paa den nederste Del. Ogsaa Manken har samme Form som Æselets: opretstaaende med omtrent en Decimeter lange Haar. Den er sort og fortsættes langs Rygraden af en sort Linie, der gaar helt ud paa Halen. Farven er ellers paa Ryggen brunrød, paa Bugen hvid. Næsen er graa, Ørene mørke, men hvide indvendigt, paa Benene gaar Farven nedadtil over i hvidt. De kraftige, men ikke helt haarde Hove er af Størrelse som Hestens. Øj enen e er brune med en stor, sort Pupil af ganske samme Form som Hestens og Æselets. Bringen er bred og kraftigt udviklet, ogsaa Nakken er muskuløs. Næseborene er betydelig større end Hestens. Naar Khulanen af og til vejrede efter sine Kammerater og Jod sin hæse Skryden høre, spærredes de op til et Par vældige Glugger, omgivne af stærkt spændte Muskler, og rettedes næsten lige fremad. . . . Vor Khulan havde saa at sige en mere ud- dannet Ørnenæse end Æselet, Ansigtsliniens Profil var mere krumbøjet; Øjenhaar og Øjenbryn beskyggede de milde og rolige Øjne.« Det Eksemplar, Hedin beskriver saaledes, var en c. 9 Aar gammel Hingst og maalte 2.31 M. i Længde, Halen fraregnet. Denne omtaler han mærkelig nok ikke, men den ligner ganske Æselets og er trind, middellang, beklædt foroven med korte, i Spidsen med lange Haar og haaret i hele sin Omkreds. I Højde staar Klangen de mindre Hesteracer Alle, der har set den i vild Tilstand, priser dens Skønhed og dens Bevægelsers Ynde. Landor, der traf store Flokke af den paa Sydthibets Højsletter, siger, at den ligner Ze- braen i Vækst og Bevægelser, og at disse er gratiøse, kokette og indtagende. Om de stri- bede Heste minder den ogsaa ved de tydelige Tværstriber, der ofte ses paa dens Ben, et Træk, der for øvrigt ikke er helt sjældent ogsaa hos Tamhesten, navnlig da hos dens Føl, og som kommer igen hos de ægte Æsler. Det tyder paa, at alle Hestes Forfædre har været stribede. Hvis alle, under forskellige Navne beskrevne, i Centralasien forekommende heste- eller æsellignende Dyr hører til een Art, har denne en vid Udbredelse og lever under meget forskellige Kaar. Fra Uralbjærgenes østre Affald til langt ind i Mongoliet og det nordlige Kina, til Himalayas Nordside og det nordlige Persien lever der overalt, hvor Forholdene er dem gunstige, vilde Heste, blandt hvilke der dog maaske kunde skelnes mellem flere nær beslægtede Arter eller Afarter. Saaledes har Prschwalsky beskrevet en Vildhest fra Egnene omkring Lop-Nor og hjembragt et Skind af den, som synes at tilhøre en fra Klangen forskellig, Tamhesten noget nærmere staaende Art (E. Prschwalsky). Som en Karakter, der nærmer den til denne og fjerner den fra hin og fra alle andre kendte Vildheste, Tarpanen undtaget, nævnes, at den har »Kastanier« paa Indsiden af alle 4 Lemmer. De andre, mere eller mindre æsel- lignende Heste har derimod kun en Antydning til dem paa Forbenene, medens de ganske mangler paa Bagbenene. Men ogsaa P.s Hest har en Æselhale, og den ligner meget Klan- gen, kun at den er lysere og mangler den mørke Rygstribe. I Væsen og Levevis synes Klangen ikke væsentlig at afvige fra Tarpanen. Den beskri-