Fig. 287. Onager.
jOO
DE PALÆARKTISKE DYR.
vanskelig at komme paa nært Hold, især da intet ikke-flyvende Dyr, end ikke den hurtige
Mynde, kan indhente den. Desuagtet jages og fanges O nageren ikke sjældent ved, at den
rides træt af en Række Ryttere, posterede med nogle Kilometers Afstand langs en af dens
Veksler; de afløser hinanden i Forfølgelsen, idet Dyret drives fra den ene til anden. Den
tages ogsaa levende i Faldgruber, der graves for den paa dens tilvante Veje. Saaledes
fangne Dyr benyttes til Krydsning med Tamæsler, og det derved fremkomne Afkom
skattes højt, da det er stærkere, hurtigere og mere udholdende end selv de bedste blandt
disse. Blandingerne synes at være fuldt frugtbare med begge Forældrenes Æt, hvilket
viser, at Onager og Æsel er nærmere beslægtede end Tamhest og Æsel, hvis Afkom som
bekendt næsten stedse er ufrugtbart.
Ogsaa det nordøstlige Afrika har sit Vildæsel Steppe æselet (E. tæniopus), der fore-
kommer overalt Øst for Nilen fra det sydlige Abessinien til op i den libyske Ørk. Det
ligner ganske de større og ædlere Racer af Tamæselet, hvis Stamfader det er. Karakteristisk
for begge er det store Hoved med de lange Øren, den korte, opstaaende Manke, den graa
Farve med den mørke Rygstribe, der sender en Sidegren ned over hver Skulder, samt
endelig Røsten, den nok som bekendte, højlydte, skurrende »Skryden«, der er saa for-
skellig fra Hestens Vrinsken. I Levevis synes Steppeæselet ganske at ligne O nageren, med
hvilken det ogsaa kan maale sig i Hurtighed og Udholdenhed.
Tamæselet holdes mest som Husdyr i Syden, særlig i Landene omkring Middelhavet;
i Nordens kolde og fugtige Klima vanslægter det. Vi maa derfor ikke bedømme det efter
de elendige, smaa og grimme Vantrivninger, som af og til ses hos os og i andre nordiske
Lande. I Syden træffes langt større, kraftigere og ædlere Dyr, saaledes navnlig i Arabien,