Vor Klodes Dyr 1

FENNER EN. 507 underjordiske Boer, hvor de ved Fødselen nøgne, blinde og lidet udviklede Unger for- bliver, til de har naaet en vis Størrelse og er i Stand til at bevæge sig med Hurtighed. De samme Forhold, der har frembragt Springmusene, har af Dyr som vore Spidsmus udformet Springspidsmusene, af hvilke een Art (Macroscelides Rozetti) forekommer i Nordafrika. Dens Bagben er ikke slet saa lange som Springmusenes, men de er af gan- ske samme Type, og dens Hale er heller ikke saa udviklet, ligesom den ogsaa mangler den afsluttende Haardusk, der dog rimeligvis er af Betydning for Styringen under de lange Spring. Dens Øren er store, men dens Øjne er ikke forstørrede, thi den er et ud- præget Dagdyr, der i den mest brændende Solhede passer sin Jagt efter Insekter og andre Smaadyr. Ogsaa den graver, dens Bagtæer er reducerede til 4, dens Mellemfodsben er stærkt forlængede o. s. v., kort sagt, havde den ikke Spidsmusenes lange Snudeparti truk- ket ud til en formelig Snabel, vilde man let uden en nærmere Undersøgelse kunne for- veksle den med de den saa fjerntstaaende Springmus. Af Rovdyr tilpassede særligt til Livet i Stepper og Ørkener huser den palæarktiske Region ikke mange, men et Par er der dog, hvem Steppelivet har paatrykt sit Særpræg. I Nordafrikas Ørkener, dog kun i de mere planterige, ikke helt vandløse Strøg af dem, lever Ørkenræven, Fennek’en (Canis Zerda), det mindste afalle til Hundefamilien hørende Dyr. Den er kun 45 Ctm. lang foruden den 20 Ctm. lange, buskede Hale og c. 20 Ctm. høj over Skuldrene. Hovedet er rundt, med smalt, spidst Snudeparti og brede, lange, spidse, kræmmerhusformede Øren. Legemet er slankt og fint bygget, Benene temmelig lave og spinkle, Haarene lange, tætte og bløde, lystgulligt sandfarvede paa Ryg-, hvide paa Bugsiden. Fennek’en er i Besiddelse af Rævenes sædvanlige Egenskaber: Dristighed parret med Snuhed og med frygtsom Forsigtighed, men den er, siges der, blidere af Sind og lettere at tæmme end de fleste af dens Slægtninge. Den er ikke sat til noget særlig rigt dækket Bord, hvorfor den ej heller kan være kræsen, ligesom den ogsaa maa drive sin Hoved- næringsvej, Jagten, med stor Dygtighed. Skønt dens kæreste Kost er Fugle og Smaapatte- dyr, forsmaar den dog ikke hverken Firben eller større Insekter, og Frugter, navnlig Me- loner og Dadler er den kærkomne. For Springmusene er den en stadig truende Fare, og sine fjedrede Medskabninger forstaar den mesterligt at udspejde og snige sig ind paa, naar de ligger rugende paa Reden eller har sat sig til Ro for Natten. Ogsaa Ørkenræven er væsentligt Natdyr og tilbringer helst Dagen i sin Bo, der er udhulet efter almindelige Ræveprincipper. Paa Nattens Stilhed er dens mægtige, i Parentes bemærket dog ingenlunde vansirende, Øren beregnede: en Fugl løfter paa Vingen i Søvne, en Springmus flytter sig, en Græshoppe giver et svagt Pip, alt hører den natlige Røver, der selv forstaar at snige sig lydløst paa sit Bytte, som den bemægtiget sig ved et sikkert, sjældent fejlende Spring. Om Fennek’ens Forplantning vides kun, at Hunnen tidligt paa Foraaret bringer 3—4 Unger til Verden, som hun flittigt slæber Føde sammen til og plejer ømt. Den er ikke, hvor sky den ogsaa er, vanskelig at fange, og Araberne byder ofte le- vende Eksemplarer til Fals. Uheldigvis er den meget kuldskær, saa den holder sjældent ret længe ud i vore zoologiske Haver, hvor den altid er sikker paa at fængsle de besøgende ved sin Ynde og sit paafaldende Udseende. 62*