TR'APPERNE. 5 1 3
Lyd, der er ganske forskellig fra dens vanlige, snærrende Røst. Efter at Kontraparterne i
nogen Tid har stillet deres iltre Mod til Skue paa denne Maade, begynder Kampen, der
føres hidsigt med Næbstød og Fodspark, til en af dem melder sig fortrydelig.
Mærkelig nok siges det bestemt, at Trapperne er monogame, saa det er en Undtagelse,
at en Han staar i Forhold til flere Hunner. Reden bestaar kun af en flad Fordybning i
Jorden, udforet med lidt Hø og nogle Fjer. Den anbringes saa skjult som muligt i en
Kornmark, i højt Græs eller Lyng, og indeholder kun 2 eller 3 Æg. Den rugende Hun
er yderst forsigtig og fuld af Omsorg for ikke at blive opdaget. Hun sniger sig til og fra
Reden med stor Forsigtighed og undgaar saa vidt muligt at lade sig se i dens Nærhed.
Fig. 297. Kirgisiske Steppehøns.
Til Trods for den ivrige Jagt, der drives efter Trapgaasen, der er anset for et godt og
velsmagende Vildt, har den dog bedre end mange andre, til Dels langt mindre Fugle,
vidst at holde sig endog i temmelig kultiverede Egne. Dens Skyhed og Klogskab hjælper
den bedre, end man skulde tro, over for Mennesker og rimeligvis ogsaa over for andre
Fjender, af hvilke den har mange. Men ogsaa den trænges naturligvis tilbage af Kulturen
og forsvinder efterhaanden fra Vesteuropa.
Af andre Trappearter nævner vi kun de to, der enkelte Gange er skudte i Norden, den
smukke Dværgtrappe (O. tetrax), hvis Hjem er Syd- og Østeuropa samt de asiatiske
Stepper, og Kravetrap pen (O. Macqueenii'), der maaske er almindeligst i Indien, men
ogsaa yngler i vestligere og nordligere Steppeegne.
Ogsaa blandt Hønsefuglene træffer vi nogle Steppeformer. 1 Maj Maaned 1863 blev
Vor Klodes Dyr. 6)