Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DYRENES BYGNING Alle Organer dannes efter evige Love, og den sjældneste Form bevarer i det skjulte sin Grundform. Goethe. Lad os begynde dette Afsnit med at opfriske vore Skolekundskaber om Hvalerne — »Hvalfiskene«, som vi var saa tilbøjelige til at kalde disse mærkelige Pattedyr, om hvis sande Natur vi, til Trods for Lærerens mange Forklaringer, maaske i vort stille Sind længe vedblev at nære en skjult Tvivl, om end en Tvivl, som vi nok skulde vogte os for at give Luft under Eksaminationen! Medens i ældre Tider selv Naturforskerne henførte Hvalerne til Fiskene, er ingen Zoolog nu i Tvivl om, at deres hele Organisation betegner dem som oprindelig firbenede Landdyr, der efterhaanden har tilpasset sig til Vandlivet. Med Livsvilkaarenes Forandring maatte naturligvis gaa Haand i Haand tilsvarende Omdannelser i Legemsbygningen. Fra først af indvirkede disse Omdannelser-kun paa de mindst typiske Karakterer, det vil i Nutidens Sprog sige: paa de ved Arveligheden mindst befæstede Dannelser, som f. Eks. Huden med dens Haar og Klør, Tænderne og lignende ydre Organer. Men efterhaanden som Tilpasningen blev mere fuldkommen, omdannedes ogsaa de mere konstante, typiske Organer, indtil sluttelig selve Legemsformen blev en ganske anden — blev fiskeagtig, idet visse Muskler og endogsaa faste Skeletdele tilpassedes i Overensstemmelse med den helt forandrede Bevægelse. Hos de nulevende Hvaler har denne langsomme, gradvise Tilpas- ning allerede naaet dette sidste Stadium, men i en anden Gruppe Havpattedyr, Sælerne, findes endnu bevaret en Række meget talende Overgangstrin lige fra Hvalrossen og Øre- sælerne, hvis Baglemmer, skønt stærkt omdannede, dog endnu er ret kraftige og brug- bare paa Landjorden, til vore almindelige Sæler, hvis Bagben er svundne ind til smaa, bagudrettede Vedhæng, der kun er til Nytte under Bevægelsen i Vand og hjælpe med.til at gøre Legemet fiskeformigt. — Men hos Hvalerne er denne tilbageskridende Udvikling af Baglemmerne ført endnu videre, idet disse slet ikke ses udvendigt og kun er til Stede som nogle smaa, i Kødet ganske indesluttede Knogler, medens til Gengæld Bagkroppen og navnlig Halen har antaget fuldkommen Fiskeform. Ser man nu lidt nøjere paa Hvalernes Organisation, vil man, til Trods for Pattedyr-