S$6 DE PALÆARKTISKE DYR.
stive Støttehale, og een eller et Par herhenhørende Arter forekommer ynglen de i den
palæarktiske Regions yderste Nordøsten, i Nordkina og Amurlandene.
Paa Klipper fortrinsvis ud mod Havkysterne bygger Klippeduen (Columba Hvid),
vore Tamduers Stamform. Den er paa Størrelse med disse, bhagraa med mørkere, metal-
glinsende Forpart og hvid Bagryg. Vingerne har to sorte Tværbaand, og Halen er graa
med sort Spids, Farvetegninger, som atter og atter dukker op hos vore tamme Duer.
Klippeduen ynglede tidligere paa nogle Smaaøer ved Stavanger, hvorfra den nu er
forsvunden, men paa Færøerne, de skotske Øer og nogle af Skotlands Kystfjælde er den
endnu almindelig. Dernæst forekommer den i Middelhavslandene og derfra mod Øst ind
Fig. 324. Klippedue.
i Indien. I Østasien og Nordafrika lever nærstaaende Arter eller maaske kun Afarter. De
bratte Bjærgvægge ud mod Havet, hvor dette sætter sine dundrende Brændingers Skum-
sprøjt højt op ad de sønderrevne Klipper, er Klippeduens kæreste Ynglesteder — hvorfor
er ikke let at forstaa, thi i eller paa Havet har den intet at gøre. Formodentlig er det den
større Sikkerhed mod Forfølgelser, der har lokket den til at slaa sig ned paa slige Steder.
Huler, der ofte ligger saa lavt, at Brændingen ved nogenlunde oprørt Hav slaar ind i dem
og Gang paa Gang lukker deres Aabning, bærer paa sine Afsatser Hundreder af Reder saa
højt anbragte, at intet Vand kan naa dem. Naar Duerne vil ud og ind ad Hulens Gab,
maa de passe at nytte Tiden mellem to Bølger.
Reden er lige saa simpel som andre Duers og bestaar kun af nogle faa Kviste eller
Straa, paa hvilke de to hvide Æg hviler. De gamle lever af og de unge fodres med Frø