Vor Klodes Dyr 1

RHIZOPODERNF. 567 i Kanterne takkede Spids vendt nedad og sammenføjede til en sirlig Rand. Hele denne Kapsel, der altsaa er udskilt af Dyret selv, er kun 0,06 Mm. høj og 0,03 Mm. bred. Selve Dyret præsenterer sig som en i Skallen indesluttet, fint granuleret Protoplasma- masse, i hvilken der opad mod Hylsterets øvre Hvælving ses en rund Cellekærne med Kærnelegeme og lidt derfra en ligeledes rund, klar Plet, der sammentrækker og udvider sig langsomt og rytmisk, som var det Dyrets lille Hjerte, der slog. Det er den «kontrak- tile Vakuole«, et saftfyldt Hulrum, der forstørres og formindskes ved Protoplasmaets Be- vægelser og rimeligvis tjener til at sætte det optagne Vand i Bevægelse og derved mulig- gøre dets Fornyelse. Endvidere ses i Cellemassen dels forskellige som Næring optagne Smaadele, dels nogle bitte smaa Legemer, der ligner Hylsterets Kitinplader. Forneden strækker Pseudopodierne sig ud ad Aabningen til alle Sider. Interessantes! af alle disse Smaavæseners Livsytringer er deres Formerelse. Naar en Euglypha skal til at dele sig, trækker den først sine Pseudopodier ind, og derpaa begynder Protoplasmaet at bule frem af Skallens Aabning som en hurtigt voksende Pukkel. Sam- tidigt begiver de smaa Kitinplader, der ligger fuldt dannede i Dyrets Legeme, sig paa Van- dring ud i den udtraadte Masse, i hvis Periferi de fordeler sig og føjer sig sammen til en Skal for det nye Individ. Stykke for Stykke lægger de sig paa Plads, styrede af en gaade- fuld Kraft, og det saaledes, at de spidsovale samler sig forneden og passer sig med Spid- serne ind mellem Moderskallens Randtakker. Snart har vi to lige store Euglyphaer for os, forenede ved Randene, men kun den ældste har Kærne. Nu begynder et forunderligt Skuespil. I den hidtil strukturløse Kærne skiller sig ud i et stort Antal tynde, lige lange og lige brede Baand, der samler sig omkring dens Midtparti, hver for sig i Form af en Sløjfe eller et V med Vinkelspidsen vendt mod Centrum. Derpaa danner der sig i Kærnens Peri- feri to diametralt modvendte »Poler« eller Pollegemer, og den gaadefulde Tiltrækning, der fra Centrum virkede ind paa Baandene, overføres nu til disse. Men først deler hvert eneste Baand sig efter Længden i to lige store Dele, derefter drejer disse sig med Vinkelen vendt mod Polerne og saaledes, at det ene af de to sammenhørende Baand gaar til den ene, det andet til den anden af disse. Naar alle Baandene er bleven fordelte om og ligesom ophængte ved Polerne, begynder Kærnen at snævre sig ind paa Midten, hvor den omsider skilles i to Halvdele, af hvilke den ene forbliver i den gamle, den anden vandrer over i den nye Euglypha. Kærnemassen deles altsaa med matematisk Nøjagtighed lige mellem de to Væsener, noget, der synes at være af fundamental Betydning for Formeringen. Efter endt Kærnedeling skiller de to Individer sig fra hinanden og vandrer hver sine Veje. Af og til optræder der dog hos disse Smaavæsener, hvad der kaldes en Kopula- tion: en Sammensmeltning af to til een. To Individer lægger sig op til hinanden, Mun- ding ved Munding; derefter dannes der af de i begge afsondrede, nye Kitinplader en stor, ny Skal, ind i hvilken begge Protoplasmamasser vandrer og forener sig til een. Forhindrer man, hvilket man er i Stand til, en Stamme af Euglyphaer fra at kopuleres, vil de lidt efter lidt holde op med at dele sig og uddø. Hvis den Vædske, i hvilken Euglypha lever, tørrer ind, indkapsler (incysterer) denne sig. Først danner de i Protoplasmaet svævende Kitinplader uden om Cellemassen en ny, men lukket Skal. Derpaa skrumper Protoplasmaet ind til en mørk, strukturløs, afen Hinde omgiven Kugle, og i denne Tilstand kan Dyret taale Frysning, Indtørring o. 1. uden Skade. Naar der paa ny indtræder gunstige Forhold, vaagner det op og tager atter fat paa Livet.