Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fig. 329. Rhizopoder paa Algetraade
(stærkt forstørrede).
-> DE PALÆARKTISKE DYR.
Svar paa det gamle Spørgsmaal: Hvad er Livet?, kan vi være sikre paa, at Studiet af disse
primitive, eencellede Dyr vil give et betydningsfuldt Bidrag dertil.
De simplest organiserede dyriske Eksisten-
ser, vi kender, er de i Ferskvand saa alminde-
lige Amøber, smaa, levende Klumper af Pro-
toplasma, den meget sammensatte, æggehvide-
holdige Substans, af hvilken Dyrenes Organis-
mer væsentligt er opbyggede, og til hvilken
Livet er knyttet. Amøben maa opfattes som en
Celle, skønt den synes at mangle Cellehinde,
og den in deslutter i sin fin tgryn ede Masse en
Kærne, der atter indeholder et Kærnelegeme.
De Livsytringer, en saadan Amøbe frem-
byd er, er ikke mange. Først kan den bevæge
sig, idet den kryber hen ad Genstande i Van-
det ved Hjælp af Protoplasmaudløbere (Pseudo-
podier); dernæst er den Sæde for et Stofskifte
som det, der er karakteristisk for den dyriske
Organisme i Modsætning til Planternes: den
optager Ilt (n. Surstof) af Vandet og ilter (ox-
yderer) dermed en Del af det Kulstof, der inde-
holdes i dens Protoplasma, til Kulsyre, som ud-
skilles. Det ved denne Forbrænding opstaaede
Substanstab erstatter den ved at optage i sig
og fordøje organiske Smaadele, som, naar de
kommer i Berøring med Amøbens Legeme
eller Pseudopodierne, ligesom omflydes af Protoplasmamassen. Naar de fordøjelige Dele
af dem er opsugede, udskilles Resterne af dem, simpelthen ved at Protoplasmaet trækker
sig tilbage fra dem og Lider dem ligge. Endelig formerer Amøben sig,
idet den deler sig i to ensdannede Væsener, der hver-for sig er et nyt,
selvstændigt Individ.
Af samme Bygning som Amøberne er de skalbærende Rhizo-
poder, der i Virkeligheden ikke er andet end Amøber med Skal. De
lever paa samme Vis, af samme Føde og paa samme Steder som disse;
nogle af dem er oprindelig nøgne, men dækker deres Nøgenhed med
smaa uorganiske Dele, oftest Sandskorn og Kiselskaller af eencellede
Alger, som de optager ved Hjælp af Pseudopodierne og ordner til et
Panser, hvis enkelte Bestanddele kittes sammen med et Bindemiddel.
Andre Rhizopoder, og blandt dem den Art, Euglypha alveolata, vi væl-
ger at skildre, har imidlertid en Skal af anden Oprindelse. Den bestaar
af smaa, gennemsigtige, svagt hulede Kitinplader, der ligger med Ran-
dene noget ind over hverandre og danner et pynteligt, forneden
aabent, ballonformet Hylster. Medens de Plader, der væsentlig tager Del i dettes Dannelse,
er runde, har de, der omgiver Aabningen, en anden Form, idet de er spidsovale med den
Fig. 350. Skal af
Euglypha alveolata
(stærkt forstørret).