Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
Fig. 329. Rhizopoder paa Algetraade (stærkt forstørrede). -> DE PALÆARKTISKE DYR. Svar paa det gamle Spørgsmaal: Hvad er Livet?, kan vi være sikre paa, at Studiet af disse primitive, eencellede Dyr vil give et betydningsfuldt Bidrag dertil. De simplest organiserede dyriske Eksisten- ser, vi kender, er de i Ferskvand saa alminde- lige Amøber, smaa, levende Klumper af Pro- toplasma, den meget sammensatte, æggehvide- holdige Substans, af hvilken Dyrenes Organis- mer væsentligt er opbyggede, og til hvilken Livet er knyttet. Amøben maa opfattes som en Celle, skønt den synes at mangle Cellehinde, og den in deslutter i sin fin tgryn ede Masse en Kærne, der atter indeholder et Kærnelegeme. De Livsytringer, en saadan Amøbe frem- byd er, er ikke mange. Først kan den bevæge sig, idet den kryber hen ad Genstande i Van- det ved Hjælp af Protoplasmaudløbere (Pseudo- podier); dernæst er den Sæde for et Stofskifte som det, der er karakteristisk for den dyriske Organisme i Modsætning til Planternes: den optager Ilt (n. Surstof) af Vandet og ilter (ox- yderer) dermed en Del af det Kulstof, der inde- holdes i dens Protoplasma, til Kulsyre, som ud- skilles. Det ved denne Forbrænding opstaaede Substanstab erstatter den ved at optage i sig og fordøje organiske Smaadele, som, naar de kommer i Berøring med Amøbens Legeme eller Pseudopodierne, ligesom omflydes af Protoplasmamassen. Naar de fordøjelige Dele af dem er opsugede, udskilles Resterne af dem, simpelthen ved at Protoplasmaet trækker sig tilbage fra dem og Lider dem ligge. Endelig formerer Amøben sig, idet den deler sig i to ensdannede Væsener, der hver-for sig er et nyt, selvstændigt Individ. Af samme Bygning som Amøberne er de skalbærende Rhizo- poder, der i Virkeligheden ikke er andet end Amøber med Skal. De lever paa samme Vis, af samme Føde og paa samme Steder som disse; nogle af dem er oprindelig nøgne, men dækker deres Nøgenhed med smaa uorganiske Dele, oftest Sandskorn og Kiselskaller af eencellede Alger, som de optager ved Hjælp af Pseudopodierne og ordner til et Panser, hvis enkelte Bestanddele kittes sammen med et Bindemiddel. Andre Rhizopoder, og blandt dem den Art, Euglypha alveolata, vi væl- ger at skildre, har imidlertid en Skal af anden Oprindelse. Den bestaar af smaa, gennemsigtige, svagt hulede Kitinplader, der ligger med Ran- dene noget ind over hverandre og danner et pynteligt, forneden aabent, ballonformet Hylster. Medens de Plader, der væsentlig tager Del i dettes Dannelse, er runde, har de, der omgiver Aabningen, en anden Form, idet de er spidsovale med den Fig. 350. Skal af Euglypha alveolata (stærkt forstørret).