Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DE FERSKE VANDES DYRELIV. > ° > Koraldyrene og Goplerne ganske eller næsten ganske i de ferske Vande, og disse er ogsaa meget fattige paa egentlige Vandpattedyr: Hvaler og Sæler. Alt i alt maa Dyrelivet i det ferske Vand altsaa siges at have et lidet originalt og noget brudstykkeagtigt Præg, men til Trods herfor er det dog baade interessant og mangeformet. Ja, man kan vel endog sige, at der vanskeligt andetsteds paa saa lille et Rum vil kunne træfles et mere myldrende og rigere facetteret Liv end i en planterig Sø eller Dam. Til- lige har det den Fordel at være afgrænset og overskueligt, saa man ved Betragtningen af Livet i den Mikrokosmos, et saadant Vand er, forholdsvis let faar Øjet op for Sammen- spillet mellem Dyrene indbyrdes og mellem Dyr og Planter. Foruden de egentlige Ferskvandsdyr er en stor Mængde navnlig blandt Fuglene, men OgSaa blandt Pattedyrene knyttede til de ferske Vande derved, at de henter deres Føde i dem og søger Beskyttelse ved dem, og Billedet af disse Vandes Liv vilde væie saaie mangelfuldt, om de ikke fik deres berettigede Plads i det. Men for at dette Billede kan komme til at staa saa tydeligt og anskueligt som muligt, vil det vistnok være rigtigt, at vi begynder med de laveste Dyr og arbejder os fra dem op til højere og højere Former. Det lavere Dyreliv spiller ikke mindst i det ferske Vand en saa betydende Rolle, at det ikke bør sættes til Side, men skildres med en vis Udførlighed og Omhu som Baggrund og Basis for det højere Liv — her mere end andet- steds, eftersom saa faa i og ved Vandet levende, højere organi- serede Dyr er planteædende. Der er i de seneste Aar lagt et betydeligt Arbejde paa at faa undersøgt de ferske Vandes fysiske, kemiske og biologiske For- hold , men dette Arbejde er endnu langt fra saa fremskredent, som ønskeligt kunde være. Saa meget er dog allerede oplyst, at det ferske Vand lige saa vel som Havet har sit Plankton, Svæv, der er af afgørende Betydning for dets Dyreliv. Ved Plankton förstaas den i Vandet svævende eller svømmende Masse af mikroskopiske eller næsten mikroskopiske Planter og Dyr samt Spirer til og Levninger af saadanne. Dets Sammen- sætning og Mængde er yderst skiftende, ikke blot i de forskellige Vande efter disses Stør- relse, Dybde, Strømningsforhold, Rigdom paa højere Planter, Højde over Havet o. s.v., men’ ogsaa i de samme Vande til forskellige Aarstider, under forskellige Varmeforhold o. s. v. Paa dette Planktons Beskaffenhed og Masse beror for en meget stor Del Vandenes Dyreliv, efter som det ernærer ikke blot en Mængde lavere, dyriske Eksistensei, dei attei tjener de højere organiserede Dyr til Føde, men ogsaa til Dels disse sidstes Yngel. Men Pladshensyn forbyder os at dvæle udførligere ved dette tiltrækkende Emne, vi maa gaa over til vore Enkeltskildringer. Jo dybere vi stiger ned i Dyreverdenen og jo mere vi nærmer os til den udflydende Grænse mellem denne og Planteriget, des simplere bliver de Organismer, vi træffer. Medens alle de Dyr, vi hidtil har haft Lejlighed til at omtale, hører til dem, der er opbyggede af et Flertal af Celler, de flere el lede (Metazoa), forekommer der særligt i det ferske Vand en stor Mængde yderst smaa, een cellede Dyreformer (Protozoa), hvis Organisme kun bestaar af een, men rigtignok i mange Tilfælde stærkt differentieret Celle. De viser os Livet i dets simpleste Fremtrædelsesformer, og hvis det nogen Sinde skal lykkes at give Fig. 328. En Amøbe.