Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE FERSKE VANDES DYRELIV. > ° >
Koraldyrene og Goplerne ganske eller næsten ganske i de ferske Vande, og disse er ogsaa
meget fattige paa egentlige Vandpattedyr: Hvaler og Sæler.
Alt i alt maa Dyrelivet i det ferske Vand altsaa siges at have et lidet originalt og noget
brudstykkeagtigt Præg, men til Trods herfor er det dog baade interessant og mangeformet.
Ja, man kan vel endog sige, at der vanskeligt andetsteds paa saa lille et Rum vil kunne
træfles et mere myldrende og rigere facetteret Liv end i en planterig Sø eller Dam. Til-
lige har det den Fordel at være afgrænset og overskueligt, saa man ved Betragtningen af
Livet i den Mikrokosmos, et saadant Vand er, forholdsvis let faar Øjet op for Sammen-
spillet mellem Dyrene indbyrdes og mellem Dyr og Planter.
Foruden de egentlige Ferskvandsdyr er en stor Mængde navnlig blandt Fuglene, men
OgSaa blandt Pattedyrene knyttede til de ferske Vande derved, at de henter deres Føde i
dem og søger Beskyttelse ved dem, og Billedet af disse Vandes Liv vilde væie saaie
mangelfuldt, om de ikke fik deres berettigede Plads i det. Men for at dette Billede kan
komme til at staa saa tydeligt og anskueligt som muligt, vil det vistnok være rigtigt, at vi
begynder med de laveste Dyr og arbejder os fra dem op til højere og højere Former. Det
lavere Dyreliv spiller ikke mindst i det ferske Vand en saa betydende Rolle, at det ikke
bør sættes til Side, men skildres med en vis Udførlighed og Omhu
som Baggrund og Basis for det højere Liv — her mere end andet-
steds, eftersom saa faa i og ved Vandet levende, højere organi-
serede Dyr er planteædende.
Der er i de seneste Aar lagt et betydeligt Arbejde paa at faa
undersøgt de ferske Vandes fysiske, kemiske og biologiske For-
hold , men dette Arbejde er endnu langt fra saa fremskredent,
som ønskeligt kunde være. Saa meget er dog allerede oplyst, at
det ferske Vand lige saa vel som Havet har sit Plankton, Svæv,
der er af afgørende Betydning for dets Dyreliv. Ved Plankton
förstaas den i Vandet svævende eller svømmende Masse af mikroskopiske eller næsten
mikroskopiske Planter og Dyr samt Spirer til og Levninger af saadanne. Dets Sammen-
sætning og Mængde er yderst skiftende, ikke blot i de forskellige Vande efter disses Stør-
relse, Dybde, Strømningsforhold, Rigdom paa højere Planter, Højde over Havet o. s.v.,
men’ ogsaa i de samme Vande til forskellige Aarstider, under forskellige Varmeforhold
o. s. v. Paa dette Planktons Beskaffenhed og Masse beror for en meget stor Del Vandenes
Dyreliv, efter som det ernærer ikke blot en Mængde lavere, dyriske Eksistensei, dei attei
tjener de højere organiserede Dyr til Føde, men ogsaa til Dels disse sidstes Yngel. Men
Pladshensyn forbyder os at dvæle udførligere ved dette tiltrækkende Emne, vi maa gaa
over til vore Enkeltskildringer.
Jo dybere vi stiger ned i Dyreverdenen og jo mere vi nærmer os til den udflydende
Grænse mellem denne og Planteriget, des simplere bliver de Organismer, vi træffer. Medens
alle de Dyr, vi hidtil har haft Lejlighed til at omtale, hører til dem, der er opbyggede af
et Flertal af Celler, de flere el lede (Metazoa), forekommer der særligt i det ferske Vand
en stor Mængde yderst smaa, een cellede Dyreformer (Protozoa), hvis Organisme kun
bestaar af een, men rigtignok i mange Tilfælde stærkt differentieret Celle. De viser os
Livet i dets simpleste Fremtrædelsesformer, og hvis det nogen Sinde skal lykkes at give
Fig. 328. En Amøbe.