Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5^4
DE PALÆARKTISKE DYR.
DE FERSKE VANDES DYR.
Naar vi i Tanken sætter os tilbage til hin fjerne Tid, da »Vandene blev skilte fra det
faste Land«, maa vi antage, at der kun fandtes een Slags Vand: det salte, børst efterhaanden
som Jordskorpens øvre Lag blev udludede ved Regn og Vandløb, blev der Mulighed for
Dannelsen af ferske Vande. Ganske vist, absolut »fersk« Vand fandtes og findes intetsteds
i Naturen. Alt Vand indeholder opløste, mineralske Bestanddele, som giver det en Smag
forskellig fra det destillerede Vands. Dette ses bedst af, at en Sø med Tilløb men uden
Afløb med Tiden bliver en Saltsø. Ved Fordampningen bliver Vandet stadig rigere paa
mineralske Bestanddele, indtil det omsider naar en Grad af Saltholdighed, der ofte betyde-
ligt overstiger Havets.
Da de ferske Vande altsaa hører til de forholdsvis sene Dannelser paa vor Jord, op-
staaede paa en Tid, da Havet længst husede et rigt Dyreliv, og da dette ogsaa paa Land-
jorden havde naaet en vis Udvikling, er deres Fauna i alt hald for største Delen ikke op-
rindelig. Den er væsentligst sammenstykket af to Stammer: Saltvandsdyr, der er indvan-
drede i det ferske Vand eller er bleven indespærrede i aflukkede Havarme, hvis Vand efter-
haanden er gaaet over til at blive fersk, og Landdyr, der gennem hele eller en Del af
Livet har vænnet sig til at leve i Vandet.
Naar vi ser os om blandt de større Afdelinger af Dyreriget efter nogle, der er karak-
teristiske for det ferske Vand, finder vi kun een, om hvilket noget saadant med Rette kan
siges tilnærmelsesvis at være Tilfældet, Padderne nemlig. Ganske vist finder vi ogsaa
blandt dem Former, som lever hele deres Liv paa tørt Land (Ormepadder og enkelte Land-
salamandre), ligesom ogsaa de allerfleste af dem som fuldt udviklede bliver lungeaandende
og forlader Vandene for lange Tider ad Gangen, men alle viser dog tydeligt ved deres Ud-
vikling, at de nedstammer fra gælleaandende Vanddyr, og ingen af dem er i Stand til
endog blot for en kort Tid at leve i Saltvand. Hertil kommer, at saa langt vi kan følge
Padderne tilbage i tidligere Jordperioder synes de at have været Ferskvandsdyr. For deres
Vedkommende kan der altsaa, saa vidt vi paa vort nuværende Trin af Viden kan se, være
Grund til at formode, at de er bleven til det, de nu er, i det ferske Vand.
Af andre større Dyregrupper er kun Infusorierne og Iglerne fyldigst repræsenterede i
Ferskvand, men da de begge genfindes andetsteds, dels i Havet, dels paa Land, er det dog
ingenlunde sikkert, at de har deres Oprindelse i dette. I og for sig er det naturligvis ingen-
lunde umuligt at tænke sig noget saadant. Det er ikke givet, at Livet kun er opsiaaet her
paa Jorden een Gang eller paa eet Sted, saaledes at alle Dyr og Planter nedstammer fra
een Grundform. Mange Forskere mener, og ikke lidt synes at tale for, at der til forskellige
Tider og under forskellige Forhold er fremkommen — hvorledes skal vi ikke vove at ud-
tale nogen Gisning om — lavt staaende Organismer, der har dannet Udgangspunkter for
selvstændige Udviklingsrækker.
I Modsætning til Havet, der er yderst fattigt paa Insekter, vrimler det ferske Vand af
saadanne, men det er dog tydeligt nok, at de er indvandrede i det fra Landjorden. Til Gen-
gæld savnes flere af Havets store og rigt udviklede Dyrerækker, navnlig de pighudede.