Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
5^4 DE PALÆARKTISKE DYR. DE FERSKE VANDES DYR. Naar vi i Tanken sætter os tilbage til hin fjerne Tid, da »Vandene blev skilte fra det faste Land«, maa vi antage, at der kun fandtes een Slags Vand: det salte, børst efterhaanden som Jordskorpens øvre Lag blev udludede ved Regn og Vandløb, blev der Mulighed for Dannelsen af ferske Vande. Ganske vist, absolut »fersk« Vand fandtes og findes intetsteds i Naturen. Alt Vand indeholder opløste, mineralske Bestanddele, som giver det en Smag forskellig fra det destillerede Vands. Dette ses bedst af, at en Sø med Tilløb men uden Afløb med Tiden bliver en Saltsø. Ved Fordampningen bliver Vandet stadig rigere paa mineralske Bestanddele, indtil det omsider naar en Grad af Saltholdighed, der ofte betyde- ligt overstiger Havets. Da de ferske Vande altsaa hører til de forholdsvis sene Dannelser paa vor Jord, op- staaede paa en Tid, da Havet længst husede et rigt Dyreliv, og da dette ogsaa paa Land- jorden havde naaet en vis Udvikling, er deres Fauna i alt hald for største Delen ikke op- rindelig. Den er væsentligst sammenstykket af to Stammer: Saltvandsdyr, der er indvan- drede i det ferske Vand eller er bleven indespærrede i aflukkede Havarme, hvis Vand efter- haanden er gaaet over til at blive fersk, og Landdyr, der gennem hele eller en Del af Livet har vænnet sig til at leve i Vandet. Naar vi ser os om blandt de større Afdelinger af Dyreriget efter nogle, der er karak- teristiske for det ferske Vand, finder vi kun een, om hvilket noget saadant med Rette kan siges tilnærmelsesvis at være Tilfældet, Padderne nemlig. Ganske vist finder vi ogsaa blandt dem Former, som lever hele deres Liv paa tørt Land (Ormepadder og enkelte Land- salamandre), ligesom ogsaa de allerfleste af dem som fuldt udviklede bliver lungeaandende og forlader Vandene for lange Tider ad Gangen, men alle viser dog tydeligt ved deres Ud- vikling, at de nedstammer fra gælleaandende Vanddyr, og ingen af dem er i Stand til endog blot for en kort Tid at leve i Saltvand. Hertil kommer, at saa langt vi kan følge Padderne tilbage i tidligere Jordperioder synes de at have været Ferskvandsdyr. For deres Vedkommende kan der altsaa, saa vidt vi paa vort nuværende Trin af Viden kan se, være Grund til at formode, at de er bleven til det, de nu er, i det ferske Vand. Af andre større Dyregrupper er kun Infusorierne og Iglerne fyldigst repræsenterede i Ferskvand, men da de begge genfindes andetsteds, dels i Havet, dels paa Land, er det dog ingenlunde sikkert, at de har deres Oprindelse i dette. I og for sig er det naturligvis ingen- lunde umuligt at tænke sig noget saadant. Det er ikke givet, at Livet kun er opsiaaet her paa Jorden een Gang eller paa eet Sted, saaledes at alle Dyr og Planter nedstammer fra een Grundform. Mange Forskere mener, og ikke lidt synes at tale for, at der til forskellige Tider og under forskellige Forhold er fremkommen — hvorledes skal vi ikke vove at ud- tale nogen Gisning om — lavt staaende Organismer, der har dannet Udgangspunkter for selvstændige Udviklingsrækker. I Modsætning til Havet, der er yderst fattigt paa Insekter, vrimler det ferske Vand af saadanne, men det er dog tydeligt nok, at de er indvandrede i det fra Landjorden. Til Gen- gæld savnes flere af Havets store og rigt udviklede Dyrerækker, navnlig de pighudede.