Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GLETSCHERLOPPEN.
;6z
stokke anlægges vel 15—20 Æg, men af disse kommer kun eet i hver Side til Udvikling.
Efter at Æggene er naaede ned i Æglederne, sprænger Larven, der er forsynet med store,
udvendige Gæller, snart Æghinderne og lever nu en Tid lang af de øvrige Ægs Blomme-
masse, indtil Gællerne er næsten helt svundne ind og den har naaet den angivne Stør-
relse. Saa først kommer den til Verden og det paa tørt Land, fuldt i Stand til som lunge-
aandende at undvære Vandet.
Om Bjærgenes Fiske kunde der være adskilligt at berette, men da de gennemgaaende
næppe er artsforskellige fra lavere Egnes, kan vi ikke skænke dem nogen særlig Omtale.
Heller ikke om de lavere Dyr har vi stort at sige. Kun skal vi bemærke, at ligesom vi
blandt Alpephnterne finder en Mængde Arter, der vel er nær beslægtede med, men dog
tydeligt forskellige fra de tilsvarende i Lavlandene, saaledes træffer vi ogsaa blandt Alpe-
boerne talrige Insektarter, der maa anses for omdannede Lavlandsformer. Men medens
Alpeblomsternes Farver i Reglen er klarere og dybere end Sletteblomsternes, synes det mod-
satte at gælde for In-
sekterne, hvad der
navnlig er iøjnefal-
dende hos Sommer-
fuglene.Deres Farver
bliver mattere og de-
res Tegninger mere
udviskede, jo højere
oppe de færdes.
Op ad mod Sne-
grænsen aftager na-
turligvis alt Dyreliv,
men end ikke ude
paa de aldrig smel-
tede Sneformer eller
paa Bræisen ophører
det helt. Ofte kan
Vandreren blive overrasket ved højt oppe i de koldeste og vildeste Ødemarker eller
inde paa en af Bræer omringet Klippe at blive en livskraftig Sommerfugl var, som
omsværmer ham med hurtige Vingeslag, en sum men de Bi, en næsvis Flue o. 1. Men de
er for det meste kun tilfældige Gæster, virkelig hjemmehørende hei ei kun faa og smaa
Arter af Insekternes og Spindlernes Klasser. Blandt disse er dog een ret iøjnefaldende til
Trods for sin Lidenhed, idet den ofte forekommer mængdevis i Sneen og paa Biæeine.
Det er den saakaldte Gletscherloppe (Desoria glacialis), et lille Dyr af Springhalernes
(Poduridæ) Æt. Den er vingeløs, sort og udstyret med traadformede Følehorn. Bagkroppen
er 8-leddet og beklædt med Børster, og den ender med en lang Springgaffel, ved hvis
Hjælp Dyret kan smælde sig rask af Sted i Spring, der i Forhold til Legemets Længde
(2 Mm.) er kæmpemæssige. Gletscherloppen træffes paa Alpernes og andre Højbjæiges
Sne og Is, lige saa højt op, som Mennesker er naaede. Hvad den lever al, ei en Gaa.de, og
hvorledes den kan undgaa at stivfryse ved 100 Kulde og mere, er ikke min die gaadefuldt.
Men vist er det, at den er livlig og i Bevægelse ved endnu lavere Kuldegiadei.
69*
Fig. 327. Gletscherlopper.