Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TROMPETDYRET.
569
de indeholder en Cellekærne, ofte tillige een eller flere mindre Kærner, samt een eller
flere kontraktile Vakuoler.
Men deres Legeme er mere differentieret end Rhizopodernes. I den hudlignende Hinde
findes saaledes hos mange Arter fine, kontraktile Fibre, der maa opfattes som en Slags
Muskeltraade. De har endvidere særlige Bevægelsesredskaber: fine Haar (Cilier), der enten
er spredte over hele Legemet eller er ordnede i Kredse og
Rækker. Med dem pisker Infusorierne, uden at det er muligt
at se, hvorledes de sættes i Bevægelse, Vandet, dels for at ar-
bejde sig frem i dette, dels for at hvirvle Føden ind i Mund-
aabningen. Thi ogsaa en saadan har de,'en forskelligt formet
Spalte, der fører ind til noget som et Svælg, men ikke til no-
gen Tarmkanal. Svælget er kun en Hulhed i Protoplasmaet,
i hvilken Føden — eencellede Alger, Bakterier, Amøber o. 1.
— optages og fordøjes. De ufordøjelige Dele gaar bort gen-
nem en anden lille Aabning.
Derimod er der ikke hos Infusionsdyrene paavist hverken
Sanseredskaber eller Nervesystem, saa lidt som særlige For-
plantningsorganer. Formeringen foregaar ved Deling eller ved Knopskyd-
ning, en Slags Deling, i hvilken dog kun en mindre Del af Protoplasma-
massen tager Del. Kopulation er ikke almindelig, men derimod Konjuga-
tion, der bestaar i, at to Individer lægger sig en Tid op til hinanden og
bytter en Del af deres Kærnemasse.
Ogsaa Infusorierne har Evne til at indkapsle sig og til i indkapslet Til-
stand at indtørres uden Skade. Som Støv og med Støvet føres de da rundt
i Luften, hvorfor ogsaa de fleste af dem saavel som af Rhizopoderne er
Verdensborgere. En Del af dem er fritlevende, medens andre, saasom
Klokkedyrene (Vorticellæ), er stilkede og i Stand til ved Knopskyd-
ning at danne overordentlig sirlige, polyplignende Kolonier. Andre er
Snyltere, nogle uden paa, mange inden i andre Dyr, og atter andre kan
svømme frit om i Vandet, men ogsaa hæfte sig fast til levende eller døde
Genstande i dette. Til de sidstnævnte hører Trompetdyret (Stentor Rø-
selii), en af de største blandt Infusorierne og almindeligt i smaa Ferskvands-
beholdninger ; dets Cellekærne har Form som en Stump af en Perlekrans,
og det har kun længere Cilier omkring Mundaabningen og i den smalle
Bagende, med hvilken det kan hæfte sig fast.
1-ig. 332. Trompetdyr Hvorhen Flagellaterne, Piskerne, skal regnes, om til Planterne eller
(stæikt forstøn Ct). er en(jnu omstridt. De kendes ved deres faa tallige, men i Reglen
meget lange, piskeformede Vedhæng, med hvilke de arbejder sig frem i Vandet og pisker
Føden ind i Munden. Mest bekendte er Kugledyrene (Volvoces), hulkugleformede Ko-
lonier af grønne, eencellede Væsener. Den almindeligste Arts (Volvox aurens) Kolonier er
knappenaalshovedstore og overordentlig sirlige. Hulkuglen er begrænset af et fintraadet
Netværk, hvis Masker udfyldes af et tyndt Slimlag. I Traadenes Skæringspunkter ses de
enkelte Individer, runde Celler forsynede med 2 »Piske«. De har Kærne, Vakuole o. s. v.
og indeholder en Mængde smaa, grønne Korn, virkeligt Klorofyl (Bladgrønt). Dette, at
Vor Klodes Dyj. 7O