Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
TROMPETDYRET. 569 de indeholder en Cellekærne, ofte tillige een eller flere mindre Kærner, samt een eller flere kontraktile Vakuoler. Men deres Legeme er mere differentieret end Rhizopodernes. I den hudlignende Hinde findes saaledes hos mange Arter fine, kontraktile Fibre, der maa opfattes som en Slags Muskeltraade. De har endvidere særlige Bevægelsesredskaber: fine Haar (Cilier), der enten er spredte over hele Legemet eller er ordnede i Kredse og Rækker. Med dem pisker Infusorierne, uden at det er muligt at se, hvorledes de sættes i Bevægelse, Vandet, dels for at ar- bejde sig frem i dette, dels for at hvirvle Føden ind i Mund- aabningen. Thi ogsaa en saadan har de,'en forskelligt formet Spalte, der fører ind til noget som et Svælg, men ikke til no- gen Tarmkanal. Svælget er kun en Hulhed i Protoplasmaet, i hvilken Føden — eencellede Alger, Bakterier, Amøber o. 1. — optages og fordøjes. De ufordøjelige Dele gaar bort gen- nem en anden lille Aabning. Derimod er der ikke hos Infusionsdyrene paavist hverken Sanseredskaber eller Nervesystem, saa lidt som særlige For- plantningsorganer. Formeringen foregaar ved Deling eller ved Knopskyd- ning, en Slags Deling, i hvilken dog kun en mindre Del af Protoplasma- massen tager Del. Kopulation er ikke almindelig, men derimod Konjuga- tion, der bestaar i, at to Individer lægger sig en Tid op til hinanden og bytter en Del af deres Kærnemasse. Ogsaa Infusorierne har Evne til at indkapsle sig og til i indkapslet Til- stand at indtørres uden Skade. Som Støv og med Støvet føres de da rundt i Luften, hvorfor ogsaa de fleste af dem saavel som af Rhizopoderne er Verdensborgere. En Del af dem er fritlevende, medens andre, saasom Klokkedyrene (Vorticellæ), er stilkede og i Stand til ved Knopskyd- ning at danne overordentlig sirlige, polyplignende Kolonier. Andre er Snyltere, nogle uden paa, mange inden i andre Dyr, og atter andre kan svømme frit om i Vandet, men ogsaa hæfte sig fast til levende eller døde Genstande i dette. Til de sidstnævnte hører Trompetdyret (Stentor Rø- selii), en af de største blandt Infusorierne og almindeligt i smaa Ferskvands- beholdninger ; dets Cellekærne har Form som en Stump af en Perlekrans, og det har kun længere Cilier omkring Mundaabningen og i den smalle Bagende, med hvilken det kan hæfte sig fast. 1-ig. 332. Trompetdyr Hvorhen Flagellaterne, Piskerne, skal regnes, om til Planterne eller (stæikt forstøn Ct). er en(jnu omstridt. De kendes ved deres faa tallige, men i Reglen meget lange, piskeformede Vedhæng, med hvilke de arbejder sig frem i Vandet og pisker Føden ind i Munden. Mest bekendte er Kugledyrene (Volvoces), hulkugleformede Ko- lonier af grønne, eencellede Væsener. Den almindeligste Arts (Volvox aurens) Kolonier er knappenaalshovedstore og overordentlig sirlige. Hulkuglen er begrænset af et fintraadet Netværk, hvis Masker udfyldes af et tyndt Slimlag. I Traadenes Skæringspunkter ses de enkelte Individer, runde Celler forsynede med 2 »Piske«. De har Kærne, Vakuole o. s. v. og indeholder en Mængde smaa, grønne Korn, virkeligt Klorofyl (Bladgrønt). Dette, at Vor Klodes Dyj. 7O