Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
570
DE PALÆARKTISKE DYR.
de er klorofyldannende, har gjort, at mange regner dem for at være Planter, men andre,
særlig nyere Forskere mener, at de er Dyr, idet de ikke kan anerkende Klorofyldannelsen
som et ubetinget Kriterium paa, at et Væsen
er en Plante.
Kugledyrenes almindelige Celler er ude
af Stand til at forplante sig, hvorfor der
imellem dem opstaar særlige, baade mand-
lige og kvindelige Formeringsceller. I de
første udvikles Spermatozoer, der befrugter
de sidste, som derefter indkapsler sig for at
overvintre.
Ogsaa blandt de fle reel le de Dyr (Me-
tazoa) er der mange, saare lavtstaaende For-
mer, som næppe kan siges at være højere
organiserede end f. Eks. Infusorierne. Dette
gælder saaledes om Ferskvandssv a m p e n e
(Spongilla), der er almindelige i vore ferske
Vande, hvor de sidder fast paa Siv, Pinde.
Stene o. 1. som halvbløde, brune, hvide eller
Fig. 333. Kugledyrkoloni med kønsløse og
kønnede Individer (stærkt forstørret).
grønlige, slimede Klumper. Nogle Arter danner tynde, udbredte Flader, der overtrækker
større Genstande i indtil 1/2 Mt.s Bredde, andre har Form af tykkere Puder; atter Lindre
er forgrenede og
kan blive indtil 1 Mt. lange.
En saadan Svamp bestaar af et fastere Maskeværk, et Slags Ske-
let, og et slimet Overtræk sammensat af forskelligt formede Celler.
Skelettet er dannet af Kiselnaale, indlejrede i et Stof, Spongiolinet,
som vi kender fra vore Vadskesvampe, og Hulrummene imellem
dets enkelte Dele danner, saa uregelmæssige de ogsaa ser ud, hos
den levende Svamp to adskilte Systemer: Gennem den Svampe-
stokken — der i Reglen er en ved Knopskydning dannet Koloni
af mange Individer — omgivende Hud fører et Antal Huller ind
til et Væv af stærkt forgrenede Rør, gennem hvilke Vandet strøm-
mer. Deres Vægge er beklædte med Celler, mellem hvilke mange,
til smaa, halvkugleformede Hobe forenede, er forsynede med Haar
(Cilier), ved hvis stadige Hvirvlen Vandet sættes i Bevægelse.
Mellem de enkelte Celler i disse Hobe er der fine Porer, gennem
hvilke Vandet af Cilierne føres ind i Kamre udklædte med et Fimre-
epitel, der gennem et større Hul i Kamrets Bund befordrer det over
i et andet Rørsystem, Udstrømningsrørene, af hvis vægstillede Celler
de i det svævende, organiske Smaadele fordøjes. Udstrømningsrørene
samles til Udførselskanaler, Kloaker, som ender ud mod det omgi-
Fig. 334.
F ersk vandss vam p.
vende Vand med Aabninger, der ofte har Stjerneform.
Ferskvandssvampene formerer sig dels ved Knopskydning, dels kønnet. Der er Han-
og Hunsvampe, og af de sidstes befrugtede Æg udvikler sig smaa, fritsvømmende Larver,