Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
570 DE PALÆARKTISKE DYR. de er klorofyldannende, har gjort, at mange regner dem for at være Planter, men andre, særlig nyere Forskere mener, at de er Dyr, idet de ikke kan anerkende Klorofyldannelsen som et ubetinget Kriterium paa, at et Væsen er en Plante. Kugledyrenes almindelige Celler er ude af Stand til at forplante sig, hvorfor der imellem dem opstaar særlige, baade mand- lige og kvindelige Formeringsceller. I de første udvikles Spermatozoer, der befrugter de sidste, som derefter indkapsler sig for at overvintre. Ogsaa blandt de fle reel le de Dyr (Me- tazoa) er der mange, saare lavtstaaende For- mer, som næppe kan siges at være højere organiserede end f. Eks. Infusorierne. Dette gælder saaledes om Ferskvandssv a m p e n e (Spongilla), der er almindelige i vore ferske Vande, hvor de sidder fast paa Siv, Pinde. Stene o. 1. som halvbløde, brune, hvide eller Fig. 333. Kugledyrkoloni med kønsløse og kønnede Individer (stærkt forstørret). grønlige, slimede Klumper. Nogle Arter danner tynde, udbredte Flader, der overtrækker større Genstande i indtil 1/2 Mt.s Bredde, andre har Form af tykkere Puder; atter Lindre er forgrenede og kan blive indtil 1 Mt. lange. En saadan Svamp bestaar af et fastere Maskeværk, et Slags Ske- let, og et slimet Overtræk sammensat af forskelligt formede Celler. Skelettet er dannet af Kiselnaale, indlejrede i et Stof, Spongiolinet, som vi kender fra vore Vadskesvampe, og Hulrummene imellem dets enkelte Dele danner, saa uregelmæssige de ogsaa ser ud, hos den levende Svamp to adskilte Systemer: Gennem den Svampe- stokken — der i Reglen er en ved Knopskydning dannet Koloni af mange Individer — omgivende Hud fører et Antal Huller ind til et Væv af stærkt forgrenede Rør, gennem hvilke Vandet strøm- mer. Deres Vægge er beklædte med Celler, mellem hvilke mange, til smaa, halvkugleformede Hobe forenede, er forsynede med Haar (Cilier), ved hvis stadige Hvirvlen Vandet sættes i Bevægelse. Mellem de enkelte Celler i disse Hobe er der fine Porer, gennem hvilke Vandet af Cilierne føres ind i Kamre udklædte med et Fimre- epitel, der gennem et større Hul i Kamrets Bund befordrer det over i et andet Rørsystem, Udstrømningsrørene, af hvis vægstillede Celler de i det svævende, organiske Smaadele fordøjes. Udstrømningsrørene samles til Udførselskanaler, Kloaker, som ender ud mod det omgi- Fig. 334. F ersk vandss vam p. vende Vand med Aabninger, der ofte har Stjerneform. Ferskvandssvampene formerer sig dels ved Knopskydning, dels kønnet. Der er Han- og Hunsvampe, og af de sidstes befrugtede Æg udvikler sig smaa, fritsvømmende Larver,