Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
S?!
der dog snart sætter sig fast og vokser ud til nye Svampe. Efter Frembringelsen af Køns-
stoflerne dør mange Svampe, men andre fortsætter Livet flere Aar igennem. I vort Klima
kan de fleste dog ikke overvintre, hvorfor der hos dem ud paa Efteraaret danner sig, ofte
i meget stort Antal, de saakaldte Gemmula, en Slags Kim. Disse bestaar af en indkapslet
Cellehob paa Størrelse med et Sennepskorn, og de forbliver Vinteren over liggende mel-
lem Skelettets Masker for næste Foraar at vokse ud til nye Individer.
FERSKVAND SPOLYPERNE.
Cølen te raternes omfangsrige Række er i den palæarktiske Regions ferske Vande
kun repræsenterede ved nogle faa Arter Ferskvandspolyper (Hydra), der hører til
Smaagoplerne (Hydromedusa). lager man i en Dam nogle Planter (Andemad f. Eks.)
og anbringer dem i et Glas, vil man ofte, naar alt er
kommen til Ro, kunne se en eller flere Hydraer udfolde
deres Fangarme (Tentakler). De sidder gerne fast paa
Bladenes Underside og er livligt grønne (H. viridis),
brune (H. fused) eller graalige (H. grised), 4 til 6 Mm.
lange; de bestaar af en hul Stilk, fæstet til Underlaget,
samt af 4 til 10, omkring deres forreste Ende grupperede,
tynde Tentakler. I denne, noget konkave Ende findes en
Aåbning ind til Dyrets indre Hulhed (Tarmkanalen),
som det vilkaarligt kan aabne og lukke.
Som oftest træffer man Polypen fastsiddende, men
den kan dog ogsaa løsne sig og krybe om paa Vandplan-
terne med maalerlarveagtige Bevægelser, idet den slynger
Fangarmene om en Stængel, trækker Kroppen op i en
Bugt, fæster Bagenden til Underlaget som en Sugekop,
slipper med Fangarmene, retter sig ud og griber fat med
dem længere fremme o. s. v. Forstyrrer man den, træk-
ker den sig lynsnart sammen til en lille Slimklump og
folder sig først ud igen, naar der atter er bleven Ro. Den
maa altsaa være i Besiddelse af Muskelfibre, og der kan
ogsaa paavises baade Nerve- og Sanseceller. Paa Fentak-
Fig. 335. Ferskvandspolyp med et ved
Knopskydning dannet, endnu fastsid-
dende ungt Individ (forstørret).
lerne sidder der tillige i stor Mængde en Slags Celler,
der indeholder hver sin lille Blære (Nældeblærerne), i hvilken et fint Haar ligger sam-
menrullet. Berøres de f. Eks. af et lille Dyr, udslynges de lange
Haar, som ved Hjælp
nogle yderst fine Genhager fæster sig til Dyret, der lammes af den giftige Nældevædske,
med hvilken de er overtrukne. Derpaa føres det af Tentaklen hen til Munden, der begær-
ligt aabner sig og sluger det. De ufordøjelige Dele udstødes ad samme Vej.
Ferskvandspolyperne formerer sig dels kønsløst ved Knopskydning, dels kønnet. De
ved Knopskydning dannede Individer løsner sig snart fra Moderdy 1 et, saa det kommet
ikke til nogen Kolonidannelse. Kønsstofterne udvikles i vortelignende Udvækster paa
Stammen, begge Slags hos samme Individ. Der dannes kun eet Æg i hver af de kvinde-
lige Udvækster, af hvilke det, naar det har naaet Modenhed, udstødes for at befrugtes af
de ligeledes udstødte mandlige Formeringsceller.
Hydraerne blev opdagede midt i det 18de Aarhundrede og vakte stor Opmærksomhed,