Vor Klodes Dyr 1

S?! der dog snart sætter sig fast og vokser ud til nye Svampe. Efter Frembringelsen af Køns- stoflerne dør mange Svampe, men andre fortsætter Livet flere Aar igennem. I vort Klima kan de fleste dog ikke overvintre, hvorfor der hos dem ud paa Efteraaret danner sig, ofte i meget stort Antal, de saakaldte Gemmula, en Slags Kim. Disse bestaar af en indkapslet Cellehob paa Størrelse med et Sennepskorn, og de forbliver Vinteren over liggende mel- lem Skelettets Masker for næste Foraar at vokse ud til nye Individer. FERSKVAND SPOLYPERNE. Cølen te raternes omfangsrige Række er i den palæarktiske Regions ferske Vande kun repræsenterede ved nogle faa Arter Ferskvandspolyper (Hydra), der hører til Smaagoplerne (Hydromedusa). lager man i en Dam nogle Planter (Andemad f. Eks.) og anbringer dem i et Glas, vil man ofte, naar alt er kommen til Ro, kunne se en eller flere Hydraer udfolde deres Fangarme (Tentakler). De sidder gerne fast paa Bladenes Underside og er livligt grønne (H. viridis), brune (H. fused) eller graalige (H. grised), 4 til 6 Mm. lange; de bestaar af en hul Stilk, fæstet til Underlaget, samt af 4 til 10, omkring deres forreste Ende grupperede, tynde Tentakler. I denne, noget konkave Ende findes en Aåbning ind til Dyrets indre Hulhed (Tarmkanalen), som det vilkaarligt kan aabne og lukke. Som oftest træffer man Polypen fastsiddende, men den kan dog ogsaa løsne sig og krybe om paa Vandplan- terne med maalerlarveagtige Bevægelser, idet den slynger Fangarmene om en Stængel, trækker Kroppen op i en Bugt, fæster Bagenden til Underlaget som en Sugekop, slipper med Fangarmene, retter sig ud og griber fat med dem længere fremme o. s. v. Forstyrrer man den, træk- ker den sig lynsnart sammen til en lille Slimklump og folder sig først ud igen, naar der atter er bleven Ro. Den maa altsaa være i Besiddelse af Muskelfibre, og der kan ogsaa paavises baade Nerve- og Sanseceller. Paa Fentak- Fig. 335. Ferskvandspolyp med et ved Knopskydning dannet, endnu fastsid- dende ungt Individ (forstørret). lerne sidder der tillige i stor Mængde en Slags Celler, der indeholder hver sin lille Blære (Nældeblærerne), i hvilken et fint Haar ligger sam- menrullet. Berøres de f. Eks. af et lille Dyr, udslynges de lange Haar, som ved Hjælp nogle yderst fine Genhager fæster sig til Dyret, der lammes af den giftige Nældevædske, med hvilken de er overtrukne. Derpaa føres det af Tentaklen hen til Munden, der begær- ligt aabner sig og sluger det. De ufordøjelige Dele udstødes ad samme Vej. Ferskvandspolyperne formerer sig dels kønsløst ved Knopskydning, dels kønnet. De ved Knopskydning dannede Individer løsner sig snart fra Moderdy 1 et, saa det kommet ikke til nogen Kolonidannelse. Kønsstofterne udvikles i vortelignende Udvækster paa Stammen, begge Slags hos samme Individ. Der dannes kun eet Æg i hver af de kvinde- lige Udvækster, af hvilke det, naar det har naaet Modenhed, udstødes for at befrugtes af de ligeledes udstødte mandlige Formeringsceller. Hydraerne blev opdagede midt i det 18de Aarhundrede og vakte stor Opmærksomhed,