Vor Klodes Dyr 1

T|7 572 DE PALÆARKTISKE DYR. mest ved deres Regenerationsevne; man kan nemlig dele dem i mange Stykker, som hver vokser ud til et nyt, fuldstændigt Dyr med Fangarme, Mund o. s. v. Man har drevet det til at hakke en Polyp i 50 Stumper og derved faa 50 Individer ud af den. Man kan ogsaa sammenpode flere Hydraer og derved frembringe de eventyrligste Monstrøsiteter med flere Legemer, mange Munde, talrige Tentakler o. s. v., ja man kan endog krænge dem, saa Indsiden vender udad, uden at det tilsyneladende generer dem! Fig. 356. Dobbeltdyr (den lille Figur viser den naturlige Størrelse). Til Fladormene (Platyhelminthes), der tæller mange Ferskvandsboere i sine Rækker, hører Fimreormene (Turbellaria), som forekommer i to Former: Rhabdocøla og Dendrocøla. De er smaa, ofte næsten mikroskopiske, lancetformede, bløde Væsener med Mund og Tarmkanal men uden Gat. Hele Legemet er bedækket med Cilier (Fimrehaar), ved hvis Svingninger Dyrene kommer frem i Vandet, men de kan dog ogsaa krybe langsomt af Sted paa Stængler, Blade o. 1. Deres Yderhud indeholder Bund- ter af Kiselnaale (Rhabditer), der afsondres i bestemte Celler; nogle Arter har tillige Nældeceller omtrent som Hydraens, og en enkelt har Celler, som indeslutter en lille Kiselnaal, der ved Berøring afskydes som en Pil mod Fredsforstyrreren. Et Nervesystem er paavist hos dem, og de er alle Hermafroditer; men en Parring fin- der desuagtet Sted. Rhabdocølerne kendes paa deres uforgrenede, stavformede Tarmkanal, medens Dendro- cølernes er stærkt, træagtigt forgrenet; de sidste omfat- ter de største Arter, der kan blive indtil 4 Ctm. lange. Fimreormene forekommer i mange Arter, dels mel- lem Vandplanter, paa Stene o. 1., dels frit svømmende i aabent Vand, selv paa store Søers betydeligste Dyb. 1 il Trods for deres Legemers i Reglen mærkværdigt bløde Konsistens er de dog gennemgaaende Rovdyr og farlige Fjender af endnu mindre Væsener. Nogle af kønslig Vej, men ogsaa ved Tværdeling eller ved Knop- I dem formerer sig ikke blot ad kønslig Vej, men ogsaa ved Tværdeling eller ved Knop- skydning fra Bagenden, og de er i Besiddelse af en Regenerationsevne, der ikke giver Hydraens noget efter. Al større Betydning end rurbellarierne er de snyltende Ikter (Tremato da), der som udvoksede mangler Fimreklædning; de har en fastere Yderhud og Sugeskaale, undertiden omgivne af Kitinkroge, ved hvis Hjælp de fæster sig til deres Værter. Deres Tarmkanal deler sig i to Stammer, der hos nogle forgrener sig stærkt, medens de hos andre forbliver uforgrenede. Ogsaa de er Hermafroditer, og de gennemløber til Dels et ofte meget kom- pliceret Generationsskifte. Ikterne deles i 2 Ordener, af hvilke de, der hører til den første (Polystomeæ), i Reglen snyltei paa forskellige Vanddyr, navnlig Frøer og Fiske. En Art (Polysiomum integerrimum) fremkommer om Foraaret af Æg som smaa, ved Hjælp af Fimrehaar frit svømmende Larver. Naar de støder paa en Haletudse, kryber de ind i dens Gællehule, hvor de sætter sig fast paa Gællerne ved Hjælp af en Krogkrans paa Bagkroppen. Her forandrer de Ud-