Vor Klodes Dyr 1

FAAREFLYNDEREN. 573 seende, idet de mister Fimrehaarene men til Gengæld bliver udrustede med Sugeskaale. Gennem Frølarvens Tarmkanal vandrer de saa ind i dens Urinblære, og her fuldkommes deres Udvikling til smaa, flade, langstrakte Dyr med 4 Øjne i den smalle Forende og 6 Sugeskaale samt et Antal Kitinkroge om den brede Bagende. De bliver nu kønsmodne og og parres, og Æggene finder Vej ud i Vandet med Frøens Urin. En fantastisk Fremtoning er Dobbeltdyret (JDiplozoon paradoxum?), dei sn^ltei paa Gællerne af visse Ferskvandsfisk (Grundling, Elritse o. fl.). Larven fimrer frit om i Van- det, men efter at have fæstet sig paa sit blivende Sted, vokser den ud til en langstrakt Skabning med Sugeskaale i begge Ender. Tillige har den en saadan omtrent midt paa Undersiden, og paa Ryg- gen, modsvarende den, sid- der en fremstaaende Tap. Allerede paa et tidligt Trin af deres Udvikling slaar Naboerne — thi der findes ofte et stort Antal af disse Snyltere paa en Fiskegælle — sig to og to sammen for Livet. Den ene griber med sin Bugsugeskaal fat om den andens Rygtap, hvor- efter denne anden vrider sig om og suger sig fast paa Kammeratens T ap. Derved kommer de til at danne et besynderligt Dobbeltvæ- sen, der snart vokser sam- men i Form af et X. Hvad Betydning dette Forhold har for Dyrene, der er Hermafroditer, er ikke ud- 4 Pig. 357. Distomum hepaticum (efter Boas). 1. Nyfødt Larve. 2. Samme, efter at den er kommen ind i Sneglen og har tabt Fimreklædningen. o. Samme, udvokset og udspilet af Redier. 4. Amme af 2den Generation (Redie) fyldt med mere og mindre udviklede Haleikter. 5. Fuldtud viklet Haleikte. redet; kun ved vi, at det er en Betingelse for, at de kan opnaa Kønsmodenhed. Den anden Ikteorden (Distomea) omfatter Dyr, der snylter i andre Dyrs Indvolde; de gennemløber et Generationsskifte og er kun udstyrede med een, to ellei slet ingen Suge- skaale. Af det store Antal Arter skal vi omtale Faar efl ynde ren (Distomum hepaticum), hvis kønnede Slægtled lever i Faarets Galdegange. Den bliver her 2—3 Ctm. lang og læg- ger utallige, mikroskopiske Æg, der gaar bort med Værtens Gødning. Træffer denne at falde i Vand eller paa et meget fugtigt Sted, udklækkes af Ægget en fimrende Larve, der op- søger og borer sig ind i en Ferskvandssnegl (Limnæus trunculatus). I denne falder det lille Dyr til Ro, taber Fimrehaarene og udspiles uden Befrugtning af nye, anderledes byggede Væsener, de saakaldte Redier, i hvilke der igen, i alt Fald under visse Forhold, udvikles en anden Generation af Redier. Vi har altsaa 2 til 3 Ammegenerationer, og i den sidste af disse fremkommer, stadig uden Befrugtning, de saakaldte Haleikter (Cercaner), dei bu-