Vor Klodes Dyr 1

574 DE PALÆARKTISKE DYR. staar af et ovalt Legeme med 2 Sugeskaale og en lang Svømmehale. De arbejder sig ud af Moder og Vært og svømmer en kort Tid om i Vandet, men snart suger de sig fast til et Græsstraa eller et Blad, afkaster ved nogle energiske Vridninger Halen og omgiver sig med en, til en fast Kapsel størknende Slim. Græsser nu Faar, hvor saadanne indkapslede Ikter siddei paa Planterne, faar de let nogle af dem i sig, og i deres Tarmkanal opløses saa Kapselen, hvorefter de unge Ikter vandrer ind i Galdegangene, hvor de bliver til Faare- flyndeie. Faaiene lider ofte haardt af disse Snyltere, og hvor Flokkene har besøgt infice- lede Giæsgange, decimeres de. En anden Art, D. macrostomum, lever som kønnet i visse Sangfugles Tarme. Med Ekskrementerne kommer Æggene ud paa Planterne, hvor Rav- sneglen (Succinea amphibia), der lever i Vand og paa fugtige Enge, æder dem i sig tillige med Bladene. I Sneglen udklækkes Fimrelarven, der gennem Tarmvæggen arbejder sig ind i Vævene, hvor den omdannes til en Amme. Fra denne skyder et Antal traadlignende Dannelser ud, i hvilke der udvikles talrige haleløse Cercarier; de vokser ud i Sneglens Følehorn, hvor de bliver til ret anselige, c. r Ctm. lange, temmelig tykke Cylindre, der er gult og grønt ringede med brunrøde Spidser. Disse cercariefyldte Cylindre har en ikke ringe Lighed med Larverne af visse tovingede, en Lig- hed, der bliver yderligere forhøjet ved deres rytmiske Kontraktioner. Vi har her for os et mærkværdigt Eksempel paa »Mi- mi c ry«, thi netop ved denne de cercariefyldte Cylindres Lighed med Larver opnaar Ikterne at komme derhen, hvor de nødvendigvis skal. Naar en insektædende Fugl ser Sneglen krybe om med sine tykke, brogede Følere, antager den disse for Larver, og med et rask Næbstød river den dem af og sluger dem. Dette skader hverken Fig. 338. Ravsnegl med Cercarier. Sneglen eller Ikteammen, der hurtigt producerer en ny Cylindei i den tabtes Sted og vedbliver dermed, saa længe dens Vært er i Live. Ogsaa af Bændelormene har mange Ærinde i det ferske Vand paa et eller andet i lin af deres Udvikling, men da vi kommer til at omtale dem andetsteds, forbigaar vi dem hei med den Bemærkning, at de forekommer meget almindeligt bande hos Fersk- vandsfisk og Vandfugle. Derimod maa vi ofie nogle Linier paa Hjuldyrene (Rotatoria), der, skønt deres Ydre rigtignok ikke henleder Tanken paa Ormene, dog af nyere Forskere regnes til disse. De ei overoidentlig talrige i det ferske Vand og forekommer i mange, meget forskellige For- met. Alle ei de smaa, de fleste mikroskopisk smaa, og de kan flygtigt sete Jet antages for Infusoiiei, men ei dog langt højere organiserede end disse. Fælles for dem alle er »Hjulet«, dei hai givet dem Navn. Det bestaar af en eller flere Rækker, kredsformet omkring Mund- aabningen ordnede Cilier, hvis hvirvlende Bevægelser fremkalder Billedet af et hurtigt omdi ejende Hjul. De tjener baade til at bevæge Dyret i Vandet og til at tilføre Munden Føde. En Del af Hjuldyrene er frit bevægelige, andre er fastsiddende. Som Eksempel paa de første kan nævnes Krystalfisken (Hydatina senta), en af de almindeligste Arter, der først blev opdaget og beskrevet af den danske Zoolog Otto l rieder i ch Muller. Den har Kegleform og er bredest fortil og paa Midten med en Indsnøring imellem de to brede Partier, spidst tilløbende bagtil, hvor den bærer 2 lancet-