Vor Klodes Dyr 1

666 DE PALÆARKTISKE DYR. Tømmerstokke, Grene og Ris betynget af Ler, Græstørv og Sten. Andre Stokke fastgøres i lodret Stilling i det vandrette Lag, og ind mellem dem flettes Grene; Tømmer ophobes og Fyld paaføres, Lag efter Lag dannes, stadig støttede ved lodrette eller skraa Træstykker, og paa den Vis bygges ved langt og strengt Arbejde en Dæmning saa solid, at den ofte kan befares med Hest og Vogn. Den overskærer ikke altid Vandløbet i lige Linie eller ret Vinkel, men kan være bugtet, vinkelbrudt eller skraa efter Omstændighederne. Ifølge Morgan er de længere Dæmninger i Amerika noget konvekse op mod Strøm- men, hvad der er i Overensstemmelse med rigtige Ingeniørprincipper. Han mener dog ikke, at dette skyldes Beregning, men at det fremkommer naturligt ved den Maade, paa hvilken Værket udføres. Løsere, væsentlig af Trædele dannede Dæmninger giver Vandet tilstrækkeligt Afløb mellem deres mindre tæt sluttende Bestanddele, naar Dyrene blot sør- ger for efter Behov at lukke eller aabne for Huller i den op mod Strømmen vendende Side. Men de fastere Dæmninger, der for en stor Del bestaar afjord og Sten, har derimod et kunstigt Afløb, idet de et Sted er lavere, saa Vandet kan løbe over dem. Dyrene arbej- der om Natten paa Dæmningerne og deres Vedligeholdelse, og alt holdes i god, efter Omstændighederne tilpasset Stand. Man har maalt Dæmninger i Amerika paa over zoo Mt.s Længde, 2—3 Mt. brede for- oven og betydeligt mere i Bunden samt af flere Mt.s Højde. Den dannede Dam kan være af anselig Størrelse, paa 30 Tdr. Land og mere, og samme Vandløb kan være opdæmmet paa indtil 15 Steder. De i Norge i vore Dage byggede Dæmninger er mindre; en saadan paa 14 Mt.s Længde og indtil 3 Mt.s Højde blev gjort færdig af en Familie paa 3 Uger. I og ved den oven for Dæmningen liggende Dam bygger Dyrene saa deres Hytter. Om Foraaret føder Hunnen 2 til 4 Unger, der er flere Aar om at blive fuldvoksne; indtil de er forplantningsdygtige, holder de sig til den fædrene Bo. Sommeren gaar hen med Søvn om Dagen og Arbejde om Natten. Dog kan man allerede i sene Eftermiddags- timer se Dyrene sidde paa Hytterne eller svømme om i Dammen, idet de arbejder sig rask frem ved samtidige Stød med begge Bagben, medens Halen bruges til Styring; kun naar de svømmer under Vandet, benyttes den som Vrikkeaare. Den tjener tillige til at give Faresignal med, idet den slaas kraftigt mod Vandskorpen, hvilket kan høres indtil 2 Kilo- meter borte, og til med kraftige Slag at sammenklappe Dynd ogjord paa Hytter og Dæm- ninger. Om Vinteren holder Dyrene sig mest i Ro i deres Boliger uden dog at falde i Dvale. Bæveren kan holde sig indtil 2 Minutter eller mere under Vandet; den højeste An- givelse, vi har set, er 8 Minutter, men det turde være overdrevent. Den er et tavst Dyr, hvis Stemme, en Slags Knurren, der kan gives mange Modulationer, kun høres i stille Aftener. Den er frygtsom, sky og fredelig, men sætter sig dog til Modværge, naar den bliver haardt trængt, og kan da bide meget slemt. I Fangenskab bliver den saa tam, at den følger sin Herre som en Hund. Faa Dyr har været saa forfulgte som Bæveren, hvis Skind til Tider er bleven betalt meget højt, men nu for Tiden siges det daarligt at kunne betale sig for Pelsjægerne at jage den, skønt der endnu udføres en Mængde fra Amerika. Des- uden yder den det kostbare Stof Castoreum, der bruges i Medicinen; det afsondres af et Par store Kirtler og opsamles i to Sække, som aabner sig paa Underlivet. Det staar rime- ligvis i Kønslivets Tjeneste ligesom Moskus hos Moskushjorten. Hvor meget af Bæverens Kunstfærdighed maa tilskrives Instinkt, hvor meget Fornuft? Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal maa tages i Betragtning, at ogsaa andre Gnavere til