Vor Klodes Dyr 1

SVALERNE. 707 Forstues valen, n. Hussvalen (Hirundo rustica), er den største af vore Svalearter og let kendelig ved sin brunrøde Pande og Strube, sin sorte Overgump, brunplettede Hale, hvis yderste to Styrefjer er meget lange og smalle, og nøgne Fødder. Den er udbredt over hele Europa og det vestlige Mellemasien, og hvis de østasiatiske og nordamerikanske, nær- staaende Former regnes for kun at være Underarter, er den circumpolar. I Norden træffes den ynglen de overalt lige op til Nordkaps nærmeste Nærhed. Dens Rede, der er fast op- muret af Ler eller Mudder, fæstnet med Spyt og blandet med Straa, anbringes i et Udhus, en Stald, en Port, under en Bro o. 1. Steder, paa en Bjælke eller en Markant og næsten altid dækket oventil. Den har Form som en Fjerdedel af en Hul kugle og er udforet med Fjer, Græsstraa o. 1. Æggene, der er hvide med røde Pletter og 5—6 i Tal, ruges alene af Hunnen, men Hannen hjælper til med at made Ungerne, endog en Tid lang, efter at de har forladt Reden. Forstuesvalen kommer til Norden lidt før eller lidt efter Majdag og er almindelig ude paa Landet. Den flyver aldeles glimrende, lavt henimod og i Regn, højt i godt Vejr, sim- pelt hen fordi den opsøger de Luftlag, der til enhver Tid er rigest paa Insekter af den Slags, den er henvist til at leve af. Den gaar daarligt og ses derfor sjældent paa Jorden, undtagen naar den er i Færd med at samle Redeemner ved Lergrave og Vandpytter; helst sidder den, ofte livligt kvidrende, paa Murkanter, Telefon- og Telegraftraade o. 1. Hen paa Efteraaret samles den i større og større Flokke, der holder til ved Søer og Moser, hvor de sover Natten bort i Sivene, og i Slutningen af September, undertiden dog ogsaa senere, langt ind i Oktober, drager den mod Syden, ril det indre Afrika og Indien, i umaadelige Skarer, der flyver om Natten. Det, at den inden sin Afrejse samler sig i Nærheden af ferske Vande, har givet Anledning til den taabelige Snak, at den skulde ligge i Dvale Vin- teren igennem i Mudderet paa Bunden af Søer og Moser. Hver den, der kender det mind- ste til Fugle og deres Konstitution, vil let forstås, hvor umuligt sligt er. By s valen, n. Tagsvalen (H. urbica), er mindre og mangler de lange Yderfjer i Halen ligesom ogsaa det brune paa Hoved og Hals. Desuden er dens Overgump hvid og dens Fødder befjerede helt ud paa Tæerne. Den kommer noget senere og rejser noget før end Forstuesvalen, har Udbredelse i Europa fælles med denne og forekommer ogsaa i det vest- lige Asien. Den er talrigere end denne i det yderste Norden, i Finmarken og Lapland, og bygger der og andetsteds Rede kolonivis paa Klippevægge, medens den hos os og i andre stærkt beboede Egne næsten altid vælger Bygningernes ydre Mure til Redeplads. Rederne er formede som en halv eller kvart Hulkugle og klistrede fast, paa en Mur, i et Hjørne under en Gesims, Tagrende e. I., saaledes at de er lukkede foroven med Indgangshul paa Siden. Æggene er hvide og ruges af begge Forældrene. I øvrigt ligner de to Arter hin- anden i Levevis og Optræden, kun kan det bemærkes, at Bysvalen aldrig flyver lavt, men altid højt i Regnvejr, og at den synger og kvi dr er mindre melodisk end Forstuesvalen. Hos os er Svalerne fredede, men i Syden gaar heller ikke de fri for det afskyelige Massemyrderi, der navnlig i Italien drives paa alle Slags Smaafugle, som der i Tusindvis bringes til Torvs for at sælges som Vildt. Bl. a. fanges de paa barbarisk Vis paa smaa Fiskekroge agnede med et Insekt eller en lille Fjer. Ogsaa en Klippebo blandt Skrigefuglene har fulgt Mennesket ud over Lavlandene, nemlig Mursvalen, 11. Taarnsvalen (Cypselus apus). Den ligner en stor, sort Svale med hvid Strube og fører i alt væsentligt Svalernes Liv. Europa og Asien til Øst for Baikalsøen