Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. er dens Yngiehjem, og den gaar højt mod Nord, for Sverrigs Vedkommende langt ind i Lapmarkerne, for Norges op til Trondhjem; hos os er den almindelig overalt undtagen i Vendsyssel. Den kommer hertil i Maj og drager mod Syden, delvis helt ned til Kap, i Slutningen af August eller Begyndelsen af September. Til Redepladser vælger Mursvalen Taarne og andre høje Bygninger, i hvis Murhuller eller under hvis Tagsten den anbringer sine aabne, kunstløse Reder, der bestaar af nogle faa Straa og Fjer, sammenklistrede med dens klæbrige Spyt. Da den aldrig kommer paa Jor- den, hvor den ikke kan faa Luft under Vingerne, naar den skal flyve op, men maa samle Rede- materialet i Flugten, er det ikke underligt, at den gør saa Fig. 422. Mursvale. lidt ud af Redebygningen. Nogle Iagt- tagere mener endog, at den egentlig aldrig bygger Rede, men tager for- ladte Spurvereder eller Rester af saa- danne i Brug. Dens Æg er hvide, 2 til 4 i Tal, og ruges alene af Hun- nen, der i Rugetiden fodres af Han- nen. Mursvalen kan maale sig med Klippesej leren i Flyvedygtighed og tilbringer som denne saa at sige hele Dagen paa Vingerne, medens den om Natten og i slet Vejr sidder klamret fast til Væggene i sit Rede- hul eller et lignende Sted. Den lever alene af Insekter, som den fanger i Flugten, oftest højt i Luften, men undertiden dog ogsaa lavt ude over Søer og Damme. Den er meget selskabeligt an- lagt og ses ofte flyve om flokkevis højt til Vejrs og under skarpe Skrig. Mærkeligere end at de omtalte mindre Fugle har sluttet sig saa nær til Mennesket, er det, at en saa stor Fugl som Storken (Ciconia alba), en Vader oven i Købet, der intet har at søge i Menneskets Nærhed uden netop Redeplads, er bleven os saa tro- fast en Husfælle. Den yngler i Syd- og Mellemeuropa, Nordafrika og Mellemasien lige til Japan og tilbrin- ger Vinteren i Afrika og Indien. I England er den sjælden, hos os og i Sydsverrig almin- delig; i Mellem- og Nordsverrig ligesom i Norge forekommer den ikke ynglende men kun paa Strejf. Til Danmark kommer Storken i de sidste Dage af Marts eller de første af April, Han- nerne først, Hunnerne noget senere. Enkelte Aar indfinder de sig dog langt tidligere, allerede i Februar. Aar 1856 indtraadte der en betydelig Forstyrrelse i Storkens regel- mæssige Optræden hos os, idet kun forholdsvis meget faa indtraf hertil om Foraar et; en