Vor Klodes Dyr 1

DYRENES UDVIKLINGSHISTORIE. 67 Derpaa hvælver Blærens ene Side sig indefter, som hvis man pressede en Bolds ene Kug- leside tæt ind mod den anden, og den saakaldte Gaslrula fremkommer (H-K) — en Larve- form, der ligeledes er fælles for alle større Afdelinger af de flercellede Dyr, om den end hos mange er mere kompliceret, end Fig. 43 viser. Gastrulaen maa sikkert antages for en op- rindelig Urtype, Stamformen for alle flercellede Dyr, og en interessant Bekræftelse herpaa er det, at nogle af de laveststaaende blandt disse, nemlig visse Havsvampe, hele deres Liv igennem, indtil deres fuldvoksne, kønsmodne Tilstand, bevarer denne Form. Ja egent- lig er ogsaa Polypdyrene (Korallerne og Goplerne) at betragte som Dyr, hvis Udvikling standser paa Gastrulastadiet, men hvis forskellige Tilpasninger blot har medført Modifi- kationer af den oprindelige Form og større Uensartethed mellem de enkelte Celler. Disse har med andre Ord sondret sig i forskellige Væv, hvert særlig tilpasset til en bestemt Livsvirksomhed. Men i Hovedtrækkene er et Koraldyr en Gaslrula, d. v. s. en Sæk med to Lag, hvoraf det ydre danner Sanse- og Bevægelsesorganerne, medens Ernærings- og Forplantningsorganerne udvikles af det indre. Indtil dette Punkt er Udviklingen fælles for alle højere flercellede Dyr; men i de over Polypdyrene staaende Dyrerækkers videre Fosterudvikling bliver Vævenes Differen- tiation mere og mere gennemgribende. Mellem det ydre og indre Cellelag opstaar et tredie, og Fosteret faar Form omtrent som et Rør, hvis Vægge bestaar af tre Lag. Af det ydre dannes den udvendige Hud med dens forskellige Vedhæng samt Nervesystemet og Sanseorganerne; af det midterste Musklerne, Skelettet (hos Hvirveldyrene), hele Aaresy- stemet, og af det inderste Tarmkanalen med alle dens Vedhæng, Lunger, Lever, Mave- og Tarmkirtler o. s. v. og desuden Forplantningsorganerne. — Samtidig med denne tiltagende Differentiation af Vævene slaar den hidtil fælles Fosterudvikling nu ind paa forskellige Veje hos de forskellige større Dyreafdelinger: Orme, Pighuder, Bløddyr, Leddyr og Hvirveldyr, — ganske som Stamtræets fælles Stamme skyder ud i de forskellige Grene, der tilsammen udgør Kronen. Det vilde blive alt for vidtløftigt her at følge disse enkelte Veje; vi skal indskrænke os til at omtale nogle af de betydningsfuldeste Faser i en enkelt Dyregruppes, Hvirvel- dyrenes, senere Fosterudvikling. Som Forsteningsfundene har vist os, nedstammer de, jordhistorisk yngre, lunge- aandende Hvirveldyr fra gælleaandende Fiskeformer. Ifølge den biogenetiske Grundlov maa vi altsaa vente, at de lungeaandende Hvirveldyrs Fostre — Menneskets iberegnet — paa visse Udviklingstrin viser større eller mindre Lighed med Fiskefostre. Og saaledes forholder det sig i Virkeligheden ogsaa, ikke blot i de ydre men ogsaa i mange indre væsentlige Træk. Skønt Gællebuer og Gællespalter her er ganske overflødige, findes saa- danne paa et vist Stadium i Form af en Række Gennembrydninger udefra ind til Svælget. Senere forsvinder disse sporløst (med Undtagelse af den forreste, der hos os omdannes til Ørets Trommehule og eustachiske Rør herfra ned til Munden). Men ikke nok hermed; ogsaa hele Blodkarsystemet er paa dette Stadium fuldstændig fiskelignende. Hjertet, der anlægges som et simpelt Rør, faar to Rum som hos Fiskene og ligger ligesom hos disse umiddelbart bag ved Svælget; — i vor Fostertilstand sidder Hjertet os altsaa - i bogstave- lig Forstand — helt oppe i Halsen! Den fra Hjertet udgaaende Pulsaarestamme deler sig i lige saa mange Sidegrene, som der er Gællebuer, og langs hver af disse gaar en Gren op til Rygsiden, hvor de alle forenes i een Stamme, gennem hvilken Blodet strømmer ud i 7*